onsdag 26. januar 2011

Koncert ”for fulde gardiner”

Af: Thorkil Christensen

465 fik en stor oplevelse i Aalestrup

Susanne Elmark og Michael Carøe gav en flot koncert i Aalestrup.

AALESTRUP: Hverken VM-håndbold i TV eller konkurrence fra et andet musikarrangement i Aars, kunne holde publikum borte fra Nytårskoncerten i Aalestrup  forleden.
Og det var godt det samme - for 465 koncertgæster fik en fantastisk oplevelse i Aalestrup Idrætscenter, som i dagens anledning, og for femte år i træk, var indtaget af Prinsens Musikkorps. I år var musikkorpset ledsaget af operasangeren Susanne Elmark, som udovover sine imponerende arier beviste sin kunstneriske kunnen i andre musikgenrer, og entertaineren Michael Carøe, som på imponerende vis mestrede at gøre f. eks. sangeren Frank Sinatra kunsten efter med et hav af dejlige swingnumre fra Sinatras storhedstid.
Musikkorpset lagde ud med Marche Triomphale af komponisten G. Verdi, specielt tilrettelagt for blæsere. Publikum fik således marchmusik fra koncertens begyndelse, og dermed et bevis på, at de konservatorieuddannede musikere i Prinsens Musikkorps kan deres kram. Det var et langt, men imponerende nummer - og det blev fulgt op af Susanne Elmark, der indtog scenen med arien fra Oé va la jeune Hindoue, blot som en lille imponerende forsmag på, hvad hun som operasanger behersker indenfor de høje toner.
Aftenens indledning var lige ved at blive for meget for Michael Carøe, som spøgefuldt sendte Susanne Elmark ud af scenen for at gører klar til det han benævnte som en rigtig ”kioskbasker”. Han er mere til hurtige rytmer, og gav med ”prinsernes” musikledsagelse en forrygende forsmag her på med Come fly with me. Michael Carøe fortsatte senere med klassikerne Fly me to the moon og The great pretender.
Det var indslag, som fik publikum med, og det hele  blev ikke ringere, da Susanne Elmark og Michael Carøe sluttede første afdeling af med Freddie Mercurys berømte Barcelona og nåede at blande både fodbold og FCK ind i det.
Strejf af højtid
En nytårskoncert må gerne have et strejf af højtidelighed over sig, og opsætningen bliver ikke dårligere, hvis der puttes lidt humor ind mellem numrene. Det forstod både Susanne Elmark, Michael Carøe og musikkorpsets dygtige dirigent, norskfødte Bjørn Sagstad.
Michael Carøe gav udtryk for, på direkte forespørgsel fra Susanne Elmark, at han var mere ”tenar” end tenor, men hans imponerende stemme og kvikke sceneoptræden var en oplevelse, som beviste hans kunnen.
Det var Prinsens Musikkorps’ nummer straks efter pausen også. ”Kalle-Blues” med fem musikere på blæserinstrumenter, og hvor både hænder og fødder var i brug til trækbasunerne. Det var flot lavet.
Anden afdeling var i det hele taget lidt mere løssluppen end første. Susanne Elmark ændrede stil - både sang- og kjolemæssigt - og de to solister gjorde det godt med sange som Glitter and be gay, Uh, babe og Come what May - sidstnævnte er et nummer hentet direkte fra forlystelsesstedet Moulin Rouge i Paris. Der blev rundet af med Mike Stollers You’re the boss, Let the Times roll og We are the champions. Publikum lod imidlertid ikke solisterne slippe med det, så de blev kaldt frem til et ekstranummer, ligesom aftenen blev afsluttet med Champagnegaloppen af Prinsens Musikkorps, og hvor dirigent Bjørn Sagstad lod en ægte champagneproppe springe, for at frembringe det berømte - og i dette tilfælde naturlige - knald, der for alvor sætter musikerne igang.
Det var en festlig aften som de fire initiativtagere Dirk van Bolhuis, Lars Refsgaard, Søren Bruun og Per Bisgaard fortjener stor ros for. For fem år siden tog de initiativ til koncerterne i Aalestrup. Det foregår på helt frivillig basis og for egen regning og risiko, som deres bidrag til borgerne i Aalestrup og omegn, så de får mulighed for at mærke suset fra de større byers musikscener. 35 lokale sponsorer bakker op, og et eventuelt overskud anvendes lokalt til gavn for ungdommen.
 Nytårskoncerten lykkedes igen - til glæde for et trofast, feststemt publikum, der ikke lod sig forføre af fristende tilbud fra nabobyen - eller sofaen hjemme foran TV-skærmen.


fredag 25. maj 2018

Ulovligt giftfiskeri ved Vilsted Sø

Midlertidigt fiskeforbud på grund af mulig risiko

onsdag 23. maj 2018

Hesselvang bliver certificeret

HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund bliver nu første certificerede senioridrætscenter...

onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste