onsdag 09. februar 2011

"Plus" i Aalestrup skifter ejer

Af: Hanne Grabow

Der skal fortsat drives butik og serviceværksted

Bodil og Vagn Laursen sammen medNellie Hilding.

AALESTRUP: Institutionen Rosengården i Aalestrup er meget aktiv i byen, og har mange projekter i gang som bliver drevet på bedste vis. Nu kommer der endnu et projekt. 15. februar overtager Rosengården driften af døgnkiosken ”Plus” i Borgergade.
Virksomheden bliver på nuværende tidspunkt drevet af Bodil og Vagn Laursen, som har haft forretningen og værkstedet, Aalestrup Bilværksted på adressen i omkring 35 år. Det er planen, at beboerne på institutionen skal være med i den daglige pasning og de unge, der er ansat i butikken i øjeblikket, har fået tilbud om at blive, så de kan assistere på tidspunkter, hvor personalet på Rosengården ikke har mulighed for det.
-Vi beholder de nuværende åbningstider og det siger jo sig selv, at vi ikke kan have vores beboere til at være der så sent om aftenen, siger lederen af Rosengården, Nellie Hilding, som også giver udtryk for, at hun glæder sig til at gå i gang med det nye projekt, som i første omgang ikke omfatter autoserviceværkstedet, det vil Vagn Laursen og hans medarbejdere fortsætte med indtil videre. Lederen af Rosengården Nellie Hilding fortæller, at der her i begyndelsen af det nye år er blevet ændret i organisationen. Hun har tidligere haft hele området, men i kraft af de mange beboere, der nu kommer til Aalestrup og dermed mere arbejde med organiseringen omkring etableringen af flere boliger, er Knud Olav Christiansen, Løgstør udpeget til at varetage beskæftigelsesområdet indenfor voksen/ handicap området.
- Det er ærgerligt, at jeg ikke skal være med til at følge de mange aktiviteter der efterhånden er for vore beboere i Aalestrup, men jeg glæder mig til at være med til at vi får startet i den nye forretning. Der bliver ikke ændret væsentligt i det nuværende koncept, men vi har da planer om, at indrette et lille ”cafehjørne” i butikken, så kunderne kan hygge sig med lidt at spise eller en kop kaffe, siger Nellie Hilding.
Det er stedfortræder Gitte Bertelsen der fratræder sin nuværende stilling som stedfortræder og i stedet bliver den daglige koordinator hos ” Plus”.
I løbet af kort tid får vi 15 til 20 nye beboere, der skal bo og arbejde i Aalestrup. De er meget velfungerende så vi skal finde seriøs beskæftigelse til dem, og det passer fint med at vi overtager ”Plus” og de opgaver der findes her, siger Nellie Hilding.
Samtidig med, at der kommer flere nye beboere, der skal findes boliger til, vil der i 2011 ske en større udbygning af Rosengården i Borgergade. Der skal bygges 16 nye boliger og derfor bliver der ikke plads til de øvrige, der er tilknyttet institutionen og som bor rundt om i byen. De har tidligere anvendt lokaler i Rosengården til beskæftigelse. Derfor skal der findes beskæftigelsesmuligheder andre steder. Der bliver heller ikke plads til  admistrationen, og derfor indgår privatboligen Borgergade 21 også i aftalen. Her vil der blive indrettet lokaler til administration for Rosengården, mens Bodil og Vagn Laursen indretter sig i lejligheden på første sal.


onsdag 14. februar 2018

Fundraising på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: Tirsdag, 7. februar var ikke nogen helt almindelig tirsdag for elever og lærere på...

onsdag 14. februar 2018

Nu sker der igen noget sjovt på Knaberscenen

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Musik- og Teaterforeningen Membranen, Aalestrup, opførte i november...

onsdag 07. februar 2018

Koncert med fuldt hus på Hotel Hvide Kro

Tidligere Aalestrup dreng spillede op til dans

onsdag 07. februar 2018

Apoteket i Aalestrup holdt flyttedag

Er flyttet til ny adresse på Jernbanegade

onsdag 07. februar 2018

Aalestrup vil kæmpe for at kunne beholde læger

Forsøger at samle sundhedsfunktioner i nyt hus ved Testrupvej

onsdag 31. januar 2018

Borgmesterbesøg i Fjelsø

FJELSØ: Lidt forsinket og undskyldende mødte Per Bach Laursen i sidste uge op i Fjelsø...

onsdag 31. januar 2018

Opera i øjenhøjde i Gedsted

Vennepunktet får besøg af opera ekspert

torsdag 25. januar 2018

Politiet fandt narko og ammunition i Aalestrup

En mand blev kortvarigt anholdt

onsdag 24. januar 2018

Ransagningsaktion i Aalestrup

Politiet og SKAT ransager en adresse med tilknytning til bandemiljøet

onsdag 24. januar 2018

De roder og rumsterer på Cykelmuseet i Aalestrup

Vinteren er travl selv om museet er lukket

Arkiv

ingen nyheder i denne liste