torsdag 28. april 2011

Stig Rossen til Aalestrup

Af: Thorkil Christensen

Skal synge ved nytårskoncerten

Stig Rossen er engageret som solist til Nytårskoncerten i Aalestrup 2012 med Prinsens Musikkorps.

AALESTRUP: Selv om sangeren og enterteineren Stig Rossen åbent har erklæret, at han ikke skal være den ny Flemming ”Bamse” Jørgensen, så er der ingen tvivl om, at han med sin stemme vil komme til at ”sælge billetter” til Nytårskoncerten i Aalestrup 2012.
Der er stadig længe til nytår, men ikke desto mindre har Prinsens Musikkorps allerede skrevet kontrakt med den solist, der sammen med orkestret skal spille nytåret ind i 2012.
Og i Aalestrup har firekløveret bag Nytårskoncerterne, Søren Bruun Sørensen, Per Bisgaard, Dirck van Bolhouis og Lars Refsgaard fastlagt koncerten til fredag, 27. januar i Aalestrup Idrætscenter.
- Vi arbejder med nye planer for den kommende nytårskoncert, siger Søren Bruun Sørensen, og afslører, at det kan blive noget med spisning i centrets hal to som optakt til aftenens musik og sang.
At Stig Rossen medvirker sammen med Prinsens Musikkorps glæder de fire initiativtagere, som kan se tilbage på flere år med publikumsmæssige og musikalske succeser ved nytårskoncerterne.
Tanken med koncerterne var, at den skulle bane vejen for en ny æra for Aalestrup efter kommunesammenlægningen. Det er sket. Lige siden har Aalestrup været involveret i den ene succes efter den anden - og aktivitetsniveauet og sammenholdet blandt byens og egnens borgere er så stort og stærkt som aldrig tidligere.
Stig Rossen blev uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i 1990, men blev allerede kendt i en bredere offentlighed, da han i 1988 blev nr. fire i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Vi danser rock og rul.
Tiden i England blev brugt til at spille med i den verdensberømte musical Les Miserable, hvor han begyndte i koret men endte med at stå med hovedrollen som Jean Valjean.
Denne drømmerolle bragte ham siden hele verden rundt, og han har i dag spillet Jean Valjean næsten 1500 gange i mere end 10 forskellige lande. Sideløbende har Stig Rossen gennem årene indspillet en række Cd’er i forskellige genrer, men det er først og fremmest musicalrepertoiret, der har gjort Stig Rossen til en særdeles populær kunstner i Danmark såvel som i udlandet.


onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

onsdag 09. maj 2018

Aalestrup får seks mio. kr. til et sundhedshus

Socialministeriet ser velvilligt på Aalestrup-projekt

onsdag 02. maj 2018

Narkobilist uden kørekort

GEDSTED: Tirsdag blev en 24-årig lokal mand standset af politiet. Manden kørte på Mosegårdsvej i...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste