fredag 13. maj 2011

Hvilsom Andelskasse i stor fusion

Danske Andelskasser danner fælles overbygning

Andelskassen Hvilsom er på vej ind i en fusion med 50 andre andelskasser i Danmark.

VESTHIMMERLAND: Andelshaverne i de 16 andelskasser i Sammenslutningen Danske Andelskasser skal 18. og 19. maj til generalforsamlinger for at tage stilling til en omdannelse. Det gælder således også Andelskassen Norddjurs, Andelskassen Himmerland (der blandt andet omfatter Andelskassen Hvilsom) og Andelskassen Østjylland, der efter en omdannelse bliver til region Østjylland i det nye selskab.
Formændene tillige med bestyrelserne for de tre andelskasser er helt enige om, at opfordre til et ja til planerne.
- Jeg er en stor tilhænger af andelstanken, men med den udvikling, der sker i den finansielle verden, så er det svært at være anderledes. Når der generelt er mistillid fra finansielle investorer til danske banker, så er det endnu sværere for de banker, som har en anderledes struktur, og derfor er vi nødt til at tilpasse os, siger Poul Ejnar Rovsing, der er formand for Andelskassen Norddjurs, og fortsætter:
- Samtidig vil omdannelsen give mulighed for nogle tiltrængte besparelser, og på sigt tror jeg, at den regionale opdeling i det nye aktieselskab vil blive en styrke, som giver vores afdeling mulighed for at agere hurtigere og smidigere i et presset marked.
I forbindelse med en omdannelse vil de i alt 51 afdelinger i de 16 andelskasser i Sammenslutningen Danske Andelskasser blive til afdelinger i ét selskab, der vil have 600 medarbejdere og et hovedsæde i Hammershøj. For at fastholde hurtige lokale beslutninger deles afdelinger op i seks regioner med en regionsdirektør i spidsen, og afdelingerne i Andelskassen Norddjurs, Andelskassen Himmerland og Andelskassen Østjylland bliver altså afdelinger i region Østjylland.
- Der er på ingen som helst måde tale om, at Andelskassen Østjylland overtager Andelskassen Norddjurs eller Andelskassen Himmerland men derimod om, at vi i alle tre andelskasser bliver en del af et større selskab, og så får muligheden for at arbejde endnu tættere sammen og udnytte hinandens styrker til gavn for kunder, medarbejdere og lokalområder, forklarer Jens J. Hald, der er formand for Andelskassen Østjylland og næstformand for Sammenslutningen Danske Andelskasser.
- Jeg er helt enig i, at omdannelsen er en nødvendig tilpasning, som samtidigt vil blive fremadrettet styrke. Men jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide ordet ”andelskasse” end ordet ”bank, og derfor er jeg da også glad for, at der i regionen stadig vil være noget, der hedder Andelskassen Himmerland, siger Henry Laustsen med henvisning til at alle afdelinger også efter en omdannelse vil have de samme navne som i dag.
Efter en omdannelse vil der faktisk ydermere være noget, der hedder Andelskassen Himmerlands Fond.
- Jeg er utroligt glad for, at for eksempel de 119 millioner kroner, Andelskassen Himmerland har i nettoaktiver, lægges over i en lokal fond i form af aktier i det omdannede selskab. Denne fond skal bruge eventuelt udbytte på aktierne til at støtte idræt, kultur, spejdere, pensionister eller andre ting. Pengene vil altså blive brugt til at gøre en forskel i samme område, som de er tjent, påpeger Henry Lausten.
I både Andelskassen Norddjurs, Andelskassen Østjylland og Andelskassen Himmerland holdes de ekstraordinære generalforsamlinger onsdag 18. maj. Hvis der stemmes ja her og i de andre andelskasser ventes en omdannelse at kunne være på plads med udgangen af maj.


onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

onsdag 09. maj 2018

Aalestrup får seks mio. kr. til et sundhedshus

Socialministeriet ser velvilligt på Aalestrup-projekt

onsdag 02. maj 2018

Narkobilist uden kørekort

GEDSTED: Tirsdag blev en 24-årig lokal mand standset af politiet. Manden kørte på Mosegårdsvej i...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste