onsdag 07. september 2011

Børnehus indviet

Af: Hanne Grabow

Børnehuset i Gedsted er nu nær skolen

Børnehuset i Gedsted indviet med en fest

GEDSTED: Festklædte børn, et stort antal personale, forældre og interesserede var mødt op fredag eftermiddag, da Børnehuset i Gedsted skulle indvies. Hele dagen var der åbent hus, mens den mere officielle del foregik om eftermiddagen. Borgmester Knud Kristensen mødte op og skulle forestå den egentlige åbning.
Lederen af Børnehuset,Per Birch, startede festlighederne med at byde de mange fremmødte velkommen og fortalte lidt om det arbejde der var gået forud i projektet om en fælles børneinstitution under Landsby ordningen i Gedsted.
Sammenlægningsplanerne var startet ud fra et projekt omkring bedre pædagogisk tilbud til børnene og bedre udnyttelse af personalet. Selvom man var ked af at forlade huset på Lyngvej 6, hvor børnehaven havde gode udearealer og flytte til Søndergade 31, hvor SFO havde lokaler, vejede det tungt, at institutionen ville ligge tæt på Gedsted Skole.
Det ville give en god og sikker adgangsvej institutionerne imellem. Planerne blev bakket godt op af forældrene og er nu fra august 2011 blevet en realitet.
Borgmester Knud Kristensen ønskede i sin tale, tillykke med de nye rammer og roste samarbejdet som de tre institutioner havde fået til et flot resultat. Han synes det var dejligt, at man her havde set muligheder frem for begrænsning.
Borgmesteren havde fået tilsendt det grønne ”Spirerflag” fra Friluftsrådet og med børnenes hjælp blev Dannebrog hejst ned og det nye grønne flag hejst op i flagstangen.
Institutioner der får tildelt det grønne flag skal efterleve Friluftsrådets program med hensyn til miljø, sunde fødevarer, brug af naturen og omtanke med genbrug af affald.
Borgmester Knud Kristensen havde endnu en opgave, da han blev pålagt at afsløre navnet på den nye institution og ikke overraskende var navnet ” Børnehuset”. Samtidig blev det også afsløret, hvilke navne der var valgt til de forskellige lokaler.
Børnehavebørnenes område kom til at hedde ”Spiloppen”, de større børns lokaler fik navnet ” Krudtuglerne” og pavillonen hedder herefter ” Oasen”.
Der havde været en konkurrence, hvor man kunne indstille forslag til navnene. Det var et af børnehavebørnene, Karla Johansen, der blev udtrukket som vinder og fik biografbilletter som gevinst..
Alle børnene havde øvet sig på en ”Fødselsdagssang” som blev fremført med hjælp af pædagogerne og gæsterne og herefter var det tid til et frikvarter med underholdning af Søren Brynjolf for børnene, mens de voksne kunne nyde en kop kaffe og fødselsdagskage i de nyrenoverede lokaler.


fredag 25. maj 2018

Ulovligt giftfiskeri ved Vilsted Sø

Midlertidigt fiskeforbud på grund af mulig risiko

onsdag 23. maj 2018

Hesselvang bliver certificeret

HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund bliver nu første certificerede senioridrætscenter...

onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste