onsdag 21. september 2011

Ny veteranknallertklub

Skal med til stumpemarked i Aars på lørdag

Henrik Bygholm foran de glade knallertrister.

AALESTRUP: Har man interesse i gamle knallerter, og med gamle, så menes knallerter med mindst 25 år på bagen, så er det måske en ide at besøge stumpemarked i Kultur og Messecenter Aars på lørdag.
Det er Aalestrup Classic Bil & MC Klub, som starter en veteranknallertklub op. Klubben har ikke tidligere haft gang i knallerter, men det vil klubben nu gøre noget ved.
Selv om den nye knallertklub officielt først bliver starter den 10. januar 2012, så er klubben allerede i gang med det forberedende arbejde, bl.a. med en stand på stumpemarked på lørdag i Aars Messecenter. Her er der mulighed for at møde de glade knallertentusiaster og høre mere om klubbens planer for de små maskiner.
Formanden for Aalestrup Classic Bil & MC Klub, Henrik Bygholm, siger om det nye tiltag:
- Vi har i flere omgange overvejet ideen med at gøre mere ved knallerterne i klubben, og da vi i 2012 har 10 års jubilæum, vil det jo passe fint at vi starter noget nyt op.
- Alle, uanset om man kører knallert, bil eller MC, kan deltage i alle arrangementer i klubben og alle har samme medlemskab. Vi laver blot nogle ekstra arrangementer, hvor knallerter er i fokus og vi laver ting der relaterer til netop den gruppe, så som køreture, træf og stumpemarked, siger Henrik Bygholm.
Drenge der blot er blevet lidt ældre
Henrik Bygholm, der har to knallerter, kører Yamaha SS fra 1974 og en noget ældre Wooler Sport fra 1954. Yamahaen er samme model og årgang som den han kørte på i sine yngre dage. Wooleren er en nødvendighed mener han.
- På fabrikken ”Jyden” i Aalestrup, blev Wooler knallerten produceret tilbage i 50érne, så som formand er jeg jo nødt til at være lokal kørende, siger han og tilføjer - Jeg tror dog, at det mest bliver ”riskogeren” (Yamahaen) der kommer med på køreturene. Det er næsten synd at bruge Wooleren for meget.
Han understreger dog, at den ikke er til udstillingsbrug, men skal bruges.
- Vi er jo i bund og grund ikke andet end en flok glade drenge, der er blevet lidt tynde og grå i toppen. Vi føler næsten, at vi er 16 år igen, når vi sidder på knallerterne, siger formanden med et smil og fortsætter:
- Vi mindes jo de glade dage på Simested Kro, hvor vi skulle i byen torsdag, fredag og lørdag aften. Den gang var knallerterne vores kæreste eje, og som nogen siger, gammel kærlig ruster ikke – men lige som med konen, så skal den dog vedligeholdes,  griner Henrik Bygholm.
Gruppen bag initiativet kører tilfældigvis på ”nyere” knallerter, det vil sige  Yamaha, Puch, Honda, Suzuki og Kreidler, men der er selvfølgelig også ældre mærker med fra starten. Ud over Wooler, er der bl.a. Diesella, Derby, Everton, Solex, Skylon m.m.
Mange har allerede tilkendegivet at de er klar, og det gælder både nye og nuværende medlemmer.
- Jeg har her sidst på sommeren fortalt om knallertklubben, når jeg været på tur med bilerne, og det er blevet super flot modtaget. Mange, som jeg slet ikke vidste havde knallert, er kommet og fortalt, at de selvfølgelig er klar, når vi for alvor sætter i gang den 10. januar 2012 med et opstartsmøde i klublokalerne i Aalestrup, siger Henrik Bygholm.
- Det er altid farligt at tage glæderne på forskud, men med den opbakning, vi allerede har fået, er jeg 100 pct. sikker på, at det bliver en succes. Min mavefornemmelse er i top, og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang.
Klubbens planer er, at der resten af vinteren bliver klubaftner i klublokalerne, og på den første tur til foråret, vil de glade knallertentusiaster sandsynligvis lægge vejen omkring Danmarks Cykelmuseum, som også ligger i Aalestrup. De har nemlig en ganske imponerende samling knallerter og naturligvis hele Woolers historie.



onsdag 14. februar 2018

Fundraising på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: Tirsdag, 7. februar var ikke nogen helt almindelig tirsdag for elever og lærere på...

onsdag 14. februar 2018

Nu sker der igen noget sjovt på Knaberscenen

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Musik- og Teaterforeningen Membranen, Aalestrup, opførte i november...

onsdag 07. februar 2018

Koncert med fuldt hus på Hotel Hvide Kro

Tidligere Aalestrup dreng spillede op til dans

onsdag 07. februar 2018

Apoteket i Aalestrup holdt flyttedag

Er flyttet til ny adresse på Jernbanegade

onsdag 07. februar 2018

Aalestrup vil kæmpe for at kunne beholde læger

Forsøger at samle sundhedsfunktioner i nyt hus ved Testrupvej

onsdag 31. januar 2018

Borgmesterbesøg i Fjelsø

FJELSØ: Lidt forsinket og undskyldende mødte Per Bach Laursen i sidste uge op i Fjelsø...

onsdag 31. januar 2018

Opera i øjenhøjde i Gedsted

Vennepunktet får besøg af opera ekspert

torsdag 25. januar 2018

Politiet fandt narko og ammunition i Aalestrup

En mand blev kortvarigt anholdt

onsdag 24. januar 2018

Ransagningsaktion i Aalestrup

Politiet og SKAT ransager en adresse med tilknytning til bandemiljøet

onsdag 24. januar 2018

De roder og rumsterer på Cykelmuseet i Aalestrup

Vinteren er travl selv om museet er lukket

Arkiv

ingen nyheder i denne liste