onsdag 28. marts 2012

Stor interesse for messe i Aalestrup

26 udstillere har meldt sig til messe lørdag, 7. april

Knabergården bliver bl. a. rammen om en stor udstilling om Aalestrups historie. Det sker sideløbende med kunstudstillingen i Galleri Aalestrup og Energi- og Miljømessen i den tidligere Derby-fabrik.

AALESTRUP: - Det tegner på forhånd til at blive en succes - ikke mindre end 26 virksomheder/udstillere har nu lagt beslag på en stand påskelørdag, siger Per Bisgaard, der er initiativtager til den lille miljø- og energimesse i de tomme lagerhaller på Derbyfabrikken.
- Regeringen har gennem længere tid truet med at forbyde udskiftning af oliefyr, men heldigvis blev det med det nye energiforlig forhindret; alligevel er der mange boligejere, som med fordel kan udskifte oliefyret med for eksempel solceller, stokerfyr eller andre alternative opvarmningsmuligheder - og det er netop disse produkter, der bliver udstillet på flere af standene lørdag, 7. april, siger Per Bisgaard.
Der er dog også andre virksomheder, som har fundet det spændende at møde byens borgere. 3 lokale entreprenører, som har specialiseret
sig i kloakarbejder, vil bruge messen som et springbræt til at give tilbud på renovering og udskiftning af grundejernes kloakker  i forbindelse med kommunens udskiftning af hovedkloakken i byen.
Byens tre ejendomsmæglere har for en eftermiddag flyttet deres kontor til den store grå lagerhal på Toftegårdsvej, og her vil defortælle om egnens mange gode boligtilbud. Vesthimmerlands Kommune har traditionen tro - op til påske - en stor annonce i de lokale ugeaviser, hvor de orienterer om de grunde der er til salg overalt i kommunen.
 I Aalestrup by er der gode muligheder for at erhverve en grund, idet der er hele 3 udstykninger, hvor man kan købe en grund. Boligforeningen fremviser de nye træhuse på Lucernevangen - og skønt de alle på forhånd er udlejede, så vil man fortælle om næste etape - på 14 huse, som sikkert bliver påbegyndt senere på året.
- Jeg er også glad for at Himmerlands Udviklingsråd på messen kan præsentere en ny iværksætterrådgiver, som kan få stor betydning for Aalestrups udvikling. Det er lykkedes udviklingsrådet at ansætte den tidligere erhvervschef fra Hadsund, Per Husted, som erstatter Ejnar Larsen, som igennem mange år har været en dygtig fortaler for udviklingen i Aalestrup, siger Per Bisgaard.
Messen får besøg af prominente gæster, idet såvel borgmester Knud Kristensen som viceborgmester Per Bach Laursen aflægger messen et besøg. En rigtig præsident er også blandt udstillerne; den lokale konservator Vagn Reitz, som er præsident for sammenslutningen af europæiske konservatorer, vil fra en arbejdende stand vise, hvorledes døde fugle og dyr under hans behandling bliver til flotte produkter, som tager sig godt ud som trofæ i en jægerstue eller som dekoration i andre sammenhænge.
Økologiske produkter vinder frem overalt, og også på den lille miljø- og energimesse i Aalestrup. Firmaet Farmergødning fra Fjelsø præsenterer flere af deres produkter, som dækker over forskellige økologiske gødninger og jorde og ejeren Erik Mortensen vil være til stede og fortælle om, hvordan man opnår de bedste resultater med firmaets produkter. Planter, blomster, buske og frugttræer vil også få en stand på messen og naturligvis vil der også være mulighed for at købe lidt spiseligt og indtage en øl eller vand.
- Solskin fra en skyfri himmel vil være at foretrække, men vi har jo garderet os mod regn og blæst ved at benytte den store hal, så vi håber at rigtig mange gæster vil ligge vejen forbi Aalestrup påskelørdag. Messen er jo kun en lille del af Aaben By arrangementet; på Knabergården har Lokalhistorisk arkiv en meget stor udstilling, hvor man fortæller om Knaberbyens historie fra jernbanens etablering i 1890erne. På St. Torv bliver der et levende kunstnertorv, hvor lokale udstillere får besøg af kunstnerkolleger fra nær og fjern,” siger Per Bisgaard, og sidst men ikke mindst så har forretningernei byen masser af gode påsketilbud.
Har man lyst at deltage med en stand på messen, så kan man kontakte Per Bisgaard på for yderligere oplysninger.


onsdag 21. februar 2018

Ny midlertidig vej i villakvarter

Trafikken bliver ledt via Engparken

onsdag 21. februar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup har stor medlemsfremgang

Aktivitet næsten hver måned og med god tilslutning

onsdag 21. februar 2018

Aalestrup Seniorer har fået ny formand

2017 blev endnu et godt år for den aktive forening

onsdag 14. februar 2018

Fundraising på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: Tirsdag, 7. februar var ikke nogen helt almindelig tirsdag for elever og lærere på...

onsdag 14. februar 2018

Nu sker der igen noget sjovt på Knaberscenen

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Musik- og Teaterforeningen Membranen, Aalestrup, opførte i november...

onsdag 07. februar 2018

Koncert med fuldt hus på Hotel Hvide Kro

Tidligere Aalestrup dreng spillede op til dans

onsdag 07. februar 2018

Apoteket i Aalestrup holdt flyttedag

Er flyttet til ny adresse på Jernbanegade

onsdag 07. februar 2018

Aalestrup vil kæmpe for at kunne beholde læger

Forsøger at samle sundhedsfunktioner i nyt hus ved Testrupvej

onsdag 31. januar 2018

Borgmesterbesøg i Fjelsø

FJELSØ: Lidt forsinket og undskyldende mødte Per Bach Laursen i sidste uge op i Fjelsø...

onsdag 31. januar 2018

Opera i øjenhøjde i Gedsted

Vennepunktet får besøg af opera ekspert

Arkiv

ingen nyheder i denne liste