fredag 22. juni 2012

Hjertebo i Hvam snart klar til indflytning

Af: Hanne Grabow

Beboere flytter efter planen ind 1. august.

Anne Brorson viser én af lejlighederne som snart skal stå klar til de nye beboere.

HVAM: Planerne for den nye institution i Hvam, ”Hjertebo”, holder tidsplanen. Det første spadestik blev taget af bestyrelsesformand, Anders Jensen, Hvam og borgmester Søren Pape Poulsen, Viborg, i september 2011. I februar 2012 var der rejsegilde og planen var at byggeriet skullestå klar sidst i juni måned.
Selvom det på nuværende tidspunkt ikke ser sådan ud, lover håndværkerne og bygherrerne, at det kommer til at holde stik.
”Hjertebo” er en institution, et friplejehjem, for psykisk og fysisk handicappede som bliver etableret i samarbejde med Kristelig Handicapforening. Institutionen bliver indrettet til at kunne huse 12 personer, der får hver deres lille lejlighed med stue, soveværelse, køkken og bad. Til hver lejlighed vil der være en lille terrasse. Samtidig vil der være fælles faciliteter i det flotte byggeri, som har skabt megen opmærksomhed i et stort område.
Projektet med ”Hjertebo” blev ”født” af lokale borgere som led i en borgerplan tilbage i 2006, for at fremme udviklingen i lokalområdet i Hvam. I første omgang så man på Hvam Skoles bygninger, der var blevet ledige efter lukning af skolen, men de var ikke helt ideelle til formålet så hurtigt blev det besluttet at opføre nye bygninger på det 14.000 kvadratmeter  store areal som tidligere var udlagt til idrætsformål.
Anders K. Jensen, Hvam, og Torben Kiel Jensen, Aalestrup, har været initiativtagerne og her i foråret blev Anne Brorson ansat som leder og har siden fået en souschef Rosa Rosendal med på holdet. Derudover skal der i første omgang ansættes otte personer mere.
Det er diakonpædagoger, ergoterapeut og lærer. Når behovet bliver større er det meningen at der skal ansættes yderligere lokale til at hjælpe de 12 beboere der bliver lejligheder til.
- Lige nu har vi to ledige pladser for at få fyldt op, siger Anne Brorson, men det regner vi med, at det sker snart, så vi den 1. august er klar til at modtage de nye beboere. De beboere der er tilmeldt nu er mellem 19 og 59 år og det er primært mennesker med autisme, udviklingshæmmede med fysiske og psykiske handicaps. Vi har ikke ansat køkkenpersonale og pedel. Det er meningen at personalet og beboerne i fællesskab skal lave mad og ordne mindre ting i huset. Snart rykker håndværkerne ud og derefter skal lejlighederne indrettes og
møbleres, så man kan starte op som planen var den 1. august og når alle er godt på plads vil der blive en officiel indvielse, den 9. september 2012


fredag 25. maj 2018

Ulovligt giftfiskeri ved Vilsted Sø

Midlertidigt fiskeforbud på grund af mulig risiko

onsdag 23. maj 2018

Hesselvang bliver certificeret

HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund bliver nu første certificerede senioridrætscenter...

onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste