Hjemmestrik fra Aalestrup kom helt til Sierra Leone

”Strikkedamers” evner vakte jubel i Afrika

AALESTRUP: En gang om måneden mødes en gruppe damer i Missionshuset i Aalestrup under ledelse af Anne Møller.  
De syr, strikker og hækler det bedste, de har lært, og de opmuntrer hinanden til at udnytte tiden på en god måde, og hænderne er i gang tidlig og sent, både derhjemme og til det månedlige møde.  
Hvad nytter det? Kan det overhovedet bruges? Er det ikke bare spild af tid og er der overhovedet nogen, der gider have det?
Til det kan man sige, at det er der!
Hvordan kan man vide det? Det kan man, fordi 16 repræsentanter for Skrødstrup Efterskole i 14 dage op til påsken tog til Sierra Leone med to kufferter hver.
Den ene kuffert var fyldt med de rejsende egen bagage, og  den anden var fyldt til randen med hjemmestrikkede små trøjer, bukser, sokker og syede bluser, bukser, nederdele, undertøj og svøb.
16 kufferter á 23 kilo blev fyldt lige til randen dagen inden afrejsen.
Siden august havde efterskolefolkene forberedt sig på rejsen, som blev tilrettelagt i samarbejde med Mission Afrika og Afrika in Touch, som har et særdeles godt samarbejde med Den anglikanske Kirke i Sierra Leone.  
Således godt forberedte og belæsset med et væld af kufferter satte man kursen mod Afrika.
Det var en lang rejse, men det betød ikke noget, da nogle ventede spændt i den anden ende.

Dobbelt glæde
De ”udsendte” fra Skrødstrup Efterskole boede i byerne Bo, Kangahun og en stor landsby Bauya.
Alle tre steder delte de ud af indholdet fra deres kufferter, og det blev modtaget med megen festivitas og fine ceremonier af Mothers Union, som er kirkens kvindearbejde.
De sørger for at tøjet går til de mennesker, der har allermest behov for det.  
På Health Care-center i Kangahun blev de nyfødte børn straks klædt i fine hjemmestrikkede bluser og svøbt i mønstrede tæpper, og præstens barnebarn blev udnævnt til fotomodel, og man fandt det sødeste røde tøj frem til hende.
- Hvor ville vi ønske, at alle strikkedamerne fra Aalestrup og omegn havde mulighed for at se den begejstring og henrykkelse, som gaverne blev modtaget med. Så ville de hver og én få belønning for de mange timer med strikkepinde eller ved symaskinen, og de ville hver og én glæde sig dobbelt over det arbejde, der vokser frem mellem deres hænder, siger Mette Kristensen fra Skrødstrup Efterskole.