- Din lokale ugeavis

onsdag 24. april 2013

Aalestrup lægger an til ny, stor udstilling

Af: Thorkil Christensen

6000 kvadratmeter i det tidligere Derby inddrages

Fra energiudstillingen i Derby-hallerne sidste år (Arkivfoto).

AALESTRUP: Hvis alt går som planlagt skal der holdes en kæmpe udstilling i Aalestrup lørdag, 8. juni.
Arrangementet er en fortsættelse af Energimessen i hallerne på den tidligere Derby-fabrik sidste år. Energimessen blev en stor succes med  mange udstillere og omkring 2500 besøgende på dagen.
- I år lægger vi op til et noget større arrangement, idet ejeren af Derby-bygningerne, John Staaling, har givet os mulighed for at disponere over tre tidligere lagerhaller med et samlet areal på omkring 6000 kvadratmeter. Det er haller med store muligheder for udfoldelser, og vi tror, at det kan lade sig gøre at fylde dem op - og at  trække publikum til Aalestrup fra et større område, siger Per Bisgaard, Aalestrup, der er koordinator for arrangementet.
Arbejdstitlen er ”Aalestrup på mærkerne”, og der vil blive indbudt udstillere indenfor vindmøller, solenergi, jordvarme, kloakering, boligsalg, kunst, biler osv. så der bliver noget at se på for folk med forskellige interesser.
Som noget helt nyt er Borgerforeningen 9620 Aalestrup  trådt til med hjælp til gennemførelse af et stort bagerumssalg i den ene hal.
- Der er i øjeblikket stor interesse for genbrugsting, og vi tror, at det kan lade sig gøre at få private til at fylde bagagerummet op med effekter som de ønsker at sælge og køre bilen ind i den ene af hallerne. Her kan de så sammen med forhåbentlig mange andre mødes med købere for at slå en handel af, siger borgerforeningens formand, Søren Bruun Sørensen, Aalestrup.


Stor kunstudstilling
Der er allerede tilsagn fra den lokale kunstmaler Poul Spanggaard, som bl. a. er kendt for sine meget store New York-billeder, om en udstilling i en del af en hal. Poul Spanggaard kan formentlig fylde en tredjedel af hallen med sine farvestrålende billeder. Sidste år havde han en meget stor afdeling langs bagvæggen, og billederne blev beundret af mange gæster, som også benyttede sig af muligheden for at få en snak med kunstneren, der altid har nye billeder og tiltag på vej.
Der er endvidere planer om at udstille nye biler - og brugte af ældre dato, idet veteranbilforeningen Aalestrup Classic Cars & MC er interesseret i at medvirke. Som noget nyt er det på tale at supplere med en veterantraktorudstilling, men enkelthederne her omkring er ikke på plads endnu.
Det sidste nye er, at arrangørerne vil forsøge med et råvaremarked i en del af en hal. Her kan gårdbutikker og avlere af grøntsager medvirke. I samme hal vil der blive tilberedt mad på grill, og der er planer om at lave en ølsmagning med produkter fra et af egnens lokale bryghuse.
I løbet af dagen vil der blive underholdning af lokale kræfter, f. eks. børne- og voksenkor, og der bliver lejlighed til at se plancher om  nogle af de planer som Vesthimmerlands Kommune barsler med i Aalestrup, og hvor en lang række borgere har været inddraget i processen i et par år.
- Det bliver spændende, lover Per Bisgaard, som også tager imod input og tilsagn fra udstillere eller andre, som har en ide, eller som bare øn-sker at være med på dagen så Aalestrup kommer på mærkerne.


onsdag 18. maj 2022

Skulptur i Aalestrup har holdt flyttedag

Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet

onsdag 18. maj 2022

Veteranbil-træf til Knaberfesten i år

Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter

onsdag 11. maj 2022

Stor børneaktivitet til årets Knaberfest

Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år

onsdag 11. maj 2022

Bålhytte antændt i Aalestrup

Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...

onsdag 04. maj 2022

Blotter i Borgergade

AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...

onsdag 04. maj 2022

130 lagde vejen omkring læge- og sundhedshuset

Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup

onsdag 04. maj 2022

"Kys og kør"-anlæg i Aalestrup godkendt

AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...

onsdag 27. april 2022

Knaberfesten holdes igen efter to års pause

Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes

onsdag 27. april 2022

Det umulige er lykkedes i Aalestrup

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...

onsdag 23. marts 2022

Aalestrup får akutbil til oktober, men hvor?

Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil