På lørdag starter det største endagscykelløb nogensinde på dansk grund i Aalestrup, når startskuddet lyder til GP Himmerland Rundt.
AALESTRUP: Når startskuddet til GP Himmerland Rundt lørdag lyder i Aalestrup, er det ikke et hvilket som helst cykelløb, der sættes i gang.
Løbet, der i år køres for tredje gang, har vokset sig større og større, og når de 198 ryttere, 45 kortegebiler og 20 motorcykler lørdag bliver sluppet løs på de himmerlandske landeveje, bliver det det suverænt største endagscykelløb på dansk grund til dato.
Rytterne skal ud på en 192 kilometer land rute, der går fra Aalestrup via Farsø til Aars, hvor feltet skal op ad Himmerlandsgade ni gange, inden vinderen kåres.
Den store cykelfest starter i Aalestrup allerede klokken 09.30, hvor alle rytterne bliver præsenteret på Knaberscenen.
Mange af rytterne vil blive interviewet, og Himmerland Forsikring vil traktere med rundstykker til de fremmødte.
I dagens anledning holder byens butikker åbent til klokken 17.00, og byens butikker vil gøre alt for at skabe den rette cykelløbsstemning.
Arrangørerne bag cykelløbet, Vesthimmerland Pro Cycling, håber, at rigtig mange mennesker benytter lejligheden for ganske gratis at følge nogle af verdens bedste cykelryttere på helt tæt hold, og så håber de, at indbyggerne i primært Aalestrup, Farsø og Aars vil tage de gener, løbet måtte give dem, med et smil.
Skulle man blive fanget i trafikken i forbindelse med cykelløbet, opfordrer arrangørerne til, at man slår kold vand i blodet, står ud af bilen og nyder cykelløbet, indtil vejen atter bliver åbnet for almindelig trafik.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil