- Din lokale ugeavis

onsdag 04. september 2013

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af: Hanne Grabow

Dirk van Bolhuis udlever en drøm

ULBJERG: Passionen for at være selvstændig har altid luret hos den nye forpagter på Ulbjerg Cafeteria, Dirk van Bolhuis, Aalestrup. Det bragte ham og familien for mange år siden til Aalestrup, hvor der stod en Matas forretning til salg. Siden er tingene gået lidt anderledes end der i starten var tænkt som fremtiden for familien, der også tæller hustruen Mette og sønnerne Daniel og Magnus.
 Dirk van Bolhuis, er 48 år, født og opvokset i Holland og her blev fremtiden lagt med en uddannelse på hotelskole, der omfattede uddannelse som kok, tjener og alt det, der hører under hotelbranchen.
 Skæbnen ville dog anderledes. På et job som tjener på et krydstogtskib mødte Dirk, Mette fra Hjørring der arbejdede om bord som stewardesse og så var der lagt en fremtid i Danmark, hvor parret bosatte sig i Hjørring og Dirk fik job på et hotel i Hirtshals.
 Senere gik turen til Skanderborg, hvor Mette fik arbejde inden materialistfaget som hun var uddannet i og Dirk fik job hos Hotel Royal i Aarhus.
 Men nu kom ønsket, om at blive selvstændig og det kom så til at handle om Mettes område. Matas i Aalestrup var til salg og parret slog til og købte forretningen i 1993. Dirk van Bolhuis var med i forretningen og blev udannet materialist i Farsø. Senere var det så i høj grad ham der stod for forretningen, da Mette blev uarbejdsdygtig i forbindelse med en bilulykke.
 Dirk van Bolhuis har gennem årene i Aalestrup været en kendt og aktiv person, der blandt meget andet gerne deltog i børnenes fritidsinteresser og lige nu er han kasserer i AIF. Også den årlige nytårskoncert i Aalestrup har han været én af initiativtagerne til og gennem årene lagt et stort arbejde for at arrangere den flotte koncert som folk i Aalestrup og omegn glæder sig til hvert år.
 I 2007 afstod han forretningen i Aalestrup og blev ansat som butikbestyrer først i Aalborg og senere i Viborg, hvor han sluttede 31. august, for så at starte op med igen at være selvstændig i sin egentlige uddannelse den 1. september.
 Igennem årene har Dirk van Bolhuis dog holdt kokkeriet lidt vedlige. Mange i familien og vennekredsen har nydt godt af hans erfaring og hjælp, når der var behov for at få lavet noget godt mad til en fest.
 Også en madklub for mænd - op til 30 personer - har han gennem flere år stået i spidsen for, hvor man, på skift på Aalestrups skoler, lavede lækre retter.
 Men efterhånden modnedes den gamle passion for at blive selvstændig igen og da Cafeteriet i Ulbjerg søgte ny forpagter, var Dirk klar til at påtage sig opgaven og videreføre det populære madsted.
 Der vil sikkert ske mange ændringer, for Dirk har mange gode ideer som lige nu vrimler frem og i nærmeste fremtid bliver offentliggjort for kunderne. Mange af de gode ting som har gjort stedet populært vil blive videreført, såsom den gode mad og Dirk vil også lægge vægt på at levere ud af huset til hverdag og til fester.
- Men det er et cafeteria og der skal selvfølgelig være de traditionelle retter, som folk forventer, men det kan blive spændende at lave tingene på en anden måde, siger Dirk van Bolhuis.
- Drivkraften for mig er god mad, veltillavet med gode råvarer og en god service, så kunderne får en god oplevelse.
 Og med den indstilling ser fremtiden lys ud for såvel den nye forpagter som for gæster der vil aflægge et besøg  på Ulbjerg Cafeteria i fremtiden.


onsdag 01. december 2021

"Vennepunktet" klar til julefest

GEDSTED: På fredag i næste uge kommer julen for alvor til Gedsted. Byens borgere ved, at når...

onsdag 01. december 2021

Spadestik til stort byggeri i Aalestrup

Atriumbyggeri med 16 lejligheder i Vestergade

onsdag 17. november 2021

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Og det nye lysnet over St. Torv er klar

onsdag 17. november 2021

Julemessen i Aalestrup Idrætscenter er aflyst

For andet år i træk må Aalestrup Handel & Erhverv aflyse messen

onsdag 10. november 2021

Lis Haugaard, Testrup hædret med Roseprisen

AALESTRUP: Det er efterhånden blevet en tradition, at den årlige ”Roseprisen” i Aalestrup bliver...

onsdag 10. november 2021

Valgmøde i Aalestrup med lokale kandidater

Tilhørere vil invitere politikere på cykeltur fra Fjelsø og Testrup

onsdag 27. oktober 2021

Nu skal der liv i Aalestrup

Store planer for renovering af centralt placerede ejendomme

onsdag 27. oktober 2021

En uhyggelig aften i vente i Aalestrup

Fredag bliver der udtrukket en vinder blandt alle udklædte

onsdag 20. oktober 2021

Hvilsom Kirke har fået ny kirkeklokke

Den gamle klokke er en af de ældste i Danmark

onsdag 20. oktober 2021

Ny Danmarkspremiere på Knaberscenen

November byder på musical skrevet af fem lokale kvinder med interesse for Shu-Bi-Dua