onsdag 25. september 2013

Gedsted Fitness holder åbningsfest på tirsdag

Resultatet af tre års hårdt arbejde bliver afsløret

På onsdag inviteres alle interesserede til at se det nye fitnesscenter i Gedsted.

GEDSTED: Så er Gedsted klar til at vise sine nye og flotte fitnesslokaler frem for byens borgere og andre interesserede.
Det sker i forbindelse med en stor åbningsfest tirsdag, 1. oktober.
Sidst på eftermiddagen bliver der rig lejlighed til at se, hvad bestræbelserne er blevet til efter cirka tre års hårdt arbejde.
Det er en stolt bestyrelse for den nye Gedsted Fitness, der kan slå dørene op og byde velkommen til alle, der har lyst til at være med til at markere den store dag.
Den nye bestyrelsesformand Karl Jakob Bisgaard vil byde velkommen, og derefter vil kommunaldirektør Mogens Kristensen officielt klippe den røde snor, der markerer fitnesscentrets åbning.
Der bliver et gigantisk kagebord til kaffen, som kan nydes, mens man ser de nye maskiner og får en snak om og vejledning i, hvad der kan foregå i lokalerne med den smukke udsigt til byens anlæg.
Senere i programmet er der både et aktivt indslag og et musikalsk indslag.
I sidste weekend blev de første 13 instruktører færdiguddannet, og i oktober følger fire mere, så det er en stor og kompetent gruppe, der er klar til at modtage de mere end 100 medlemmer af foreningen, der er forhåndsindmeldte.
Der er allerede fem fuldttegnede spinningshold i gang, og der vil muligvis blive oprettet flere.
En tydelig indikation af, at der er et behov for centret, og at byens borgere er klar til at benytte det i stort omfang.
Alle får en personlig instruktion og et personligt program, som udarbejdes efter principperne i DGI’s foreningsfitness.
Bestyrelsen udtrykker stor taknemmelighed for  den store økonomiske støtte, som lokale firmaer og private har ydet.
Gedstedhallens bestyrelse og støttegrupper har sammen med de mange frivillige investeret tusinder af timer i projektet, og det er deres store arbejde, der har gjort det muligt at nå det smukke resultat.
Nu håber bestyrelsen, at rigtig mange vil møde frem til åbningen og være med til at gøre dagen festlig. Alle er velkomne, uanset om man er medlem eller ej.


onsdag 12. maj 2021

Den Gamle Foderstof i Gedsted åben igen

Butikken åben - venter lidt med caféen

onsdag 12. maj 2021

Fritidsrådet genstarter det lokale foreningsliv

Børn til og med 14 år kan benytte Aalestrup Friluftsbad gratis i sommerperioden

onsdag 05. maj 2021

Spaden i jorden til nyt storslagteri i Aalestrup

Starten er gået til opførelsen af slagterivirksomhed på 15.813 kvm.

onsdag 28. april 2021

De flotte gamle biler blev luftet i forårsvejret

Aalestrup Classic har tyvstartet foråret med tur til Hjarbæk

onsdag 28. april 2021

Knaberfesten er igen sat på pause

Men måske fælles gadeindvielse og Knaberaktiviteter

onsdag 21. april 2021

Første spadestik blev taget til anden etape af læge- og sundhedshus

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Der var glæde at spore i Initiativgruppen bag det kommende...

onsdag 21. april 2021

Fjelsø-elever blev lokale affaldshelte

Samlede skrald i Fjelsø, Klotrup og Vesterbølle

onsdag 14. april 2021

Første spadestik til nyt sundhedshus:

Nu er målet ved at være nået i Aalestrup

onsdag 14. april 2021

Ny boligbutik er åbnet i Aalestrup

Mange gæster da butikken havde udendørs åbning

tirsdag 30. marts 2021

1312 børn vil samle affald i Vesthimmerland

I år bliver der fokus på mængden af take-away affald

Arkiv

ingen nyheder i denne liste