HVAM: Lørdag, 16. november fejrede Hjertebo og Hatten i Hvam kombineret fødselsdag og åbent hus for forældre, pårørende og alle interesserede, og der var mødt rigtig mange op til åbningen på Hjertebo, hvor den daglige leder, Anne Brorson, sammen med lederen af Hatten, Poul Møller bød velkommen til de ca. 60 fremmødte.
Der blev sunget en sang som Poul Møller sammen med en bruger på Hatten havde lavet, og derefter blev ordet givet frit.
En af brugerne havde lavet et maleri som blev overrakt til stor glæde for personalet på Hjertebo og derefter tog formanden for bestyrelsen Anders K. Jensen ordet, og kunne med glæde konstatere, at siden starten for godt et år siden var der nu ni beboere på hjemmet og den 10. var lige om hjørnet. Det glædede ham desuden at beboerne deltog i aktiviteterne, der kunne tilbydes, såsom at være med i spejderarbejdet og i arrangementer i kirken. Ligeså syntes han, at det var ret spændende at møde ”rum¬skibet” - det er Birgit med hunden Prik, der er ude at få luft på stien ind til Hvam. Som afslutning overrakte han en gave fra Hjertebos Venner i form af en Ipad og et flag
En af brugernes forælder, tog også ordet, og udtrykte sin glæde over, at deres søn Mads var faldet godt til på hjemmet. Hun fortalte, at siden Mads var to år, vidste de, at han skulle på et handicapplejehjem, og han var da også den første beboer der flyttede ind på Hjertebo den 1. august 2012, og har befundet sig som om han var hjemme, fra den første dag i de nye omgivelser.
Hun var endvidere glad for den store omsorg, der hele tiden er over for beboerne og at der altid var tid til at tage sig af både beboere som pårørende, når man lige faldt ind.
Efter indlæggene var der kaffe, kage og frugt og der var lejlighed til at kigge på omgivelserne samt få en løs snak med personale og forældre.
I ”Hatten”, som er etableret i den tidligere skole i Hvam, der er et dagtilbud for udviklingshæmmede, var der pyntet op i anledning af åbent hus arrangementet, og man havde sørget for vafler, kaffe og te til gæsterne, ligesom der var mulighed for en snak med de tre medarbejdere, Poul Møller, Margit Skov og Lene Dalsgaard, om, hvad dagtilbuddet var for noget.
I fællessalen var der sat en plade op, så gæsterne kunne skyde med vandpistol med farver i, og det var der rigtig mange, store som små, der lige skulle prøve. Resultatet blev et smukt kunstværk, som bliver hængt op.
Nogle af de forskellige ting, man i dagtilbuddet ugen igennem tilbyder, er faste cykelture eller motion om morgenen, der købes ind til fælles frokost, samt der er ridning, hvor der bliver lavet en kombination af ridning, fysioterapi og svømning. Derudover er der mange andre forskellige tilbud til brugerne i form af tegning, maling, støbning af lys og om sommeren klippes græsset på det store udenoms areal. I køkkenet bages der brød med og uden gluten, og der forberedes til den daglige frokost. Alt sammen i fællesskab mellem brugere og medarbejdere.
Mange af de fremmødte var meget interesseret i, hvad ”Hatten” kunne tilbyde og spørgelysten var stor. Som afslutning på dagens åbne hus arrangement var der tale ved folketingsmedlem Chr. Pihl Lorenzen.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken