AALESTRUP: Tidligere har der været en nødplan for hal 1, den gamle hal i Aalestrup Idrætscenter såfremt, der i vintermånederne skulle falde megen sne. Sne er dog ikke baggrunden for beslutningen om at lukke af for hallen nu. Men stormen der kom forbi i sidste uge har gjort stor skade på tagkonstruktionen.
Efter en besigtigelse af Hal 1 i Aalestrup Idrætscenter, er det konstateret at hallen har fået skader på spærrene efter den kraftige storm Bodil som huserede i det meste af Danmark for kort tid siden.
På den baggrund har idrætscenterets bestyrelse, på et ekstraordinært møde torsdag aften, besluttet at lukke hal 1 indtil tekniske undersøgelser er gennemført.
Der er ikke den store dramatik, men bestyrelsen ønsker at have vished for, at den i forvejen prøvede hal, fortsat kan anvendes sikkert.
Hal 1 er allerede aflåst og adgang er ikke tilladt under nogen form. Hal 2 og motionscenteret er upåvirket af lukningen, dog deles omklædning med øvrige brugere.
Arrangementet med alkoholfrit diskotek lørdag aften blev afviklet som planlagt, men var henlagt til hal 2. Der indrettes nødkantine i KFUMs klublokale i forbindelse med Aalestrup Realskoles julevolleystævne - og andre aktiviteter bliver henvist hertil, oplyser halinspektør Søren Bruun Sørensen.
Foreløbig er den berørte hal lukket frem til efter jul.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken