Poul Knudsen og Lasse Kristoffersen kan det kommende år kalde sig henholdsvis Knaberkonge og Knaberdreng.
AALESTRUP: Den seneste uge har stået i Knaberfestens tegn i Aalestrup, og sikken fest det har været!
Vejret har artet sig fremragende, og det har været stærkt medvirkende til, at de mange festlige arrangementer har været succesfulde.
Festugen bød blandt andet på koncerter, gadefodbold, Knaberløb med mere end 600 deltagere, sambaoptog, tivoli, grisefest, veteranbil-udstilling, kræmmermarked, flotte optog og meget, meget mere.
Søndag sluttede festlighederne med et brag af et Knaberbal, men inden da skulle Knaberparret abdicere og et nyt par skulle kåres.
Per Bisgaard var konferencier til overdragelsen, og han lagde ud med at takke Kong Preben (Pedersen, red) og Knaberpigen Lone Sørensen for deres arbejde op til og under dette års Knaberfest, hvor de to har knoklet for at få en 100-kroneseddel fra 1967 til at yngle - det lykkedes dem i øvrigt at lave den om til mere end 12.000 kroner.
Derefter blev den nye konge kåret, og her faldt valget på Poul Knudsen, der måtte lægge ryg til en del venlige drillerier på grund af sin - for en nykronet konge - høje alder.
Da Poul Knudsen på vej op til scenen tog de sidste meter i løb, lød det fra Per Bisgaard:
- Det er ellers ikke set siden engang i 70’erne.
Poul Knudsen var dog helt med på spøgen.
Han forklarede fra scenen, at han havde bedt komitéen finde en yngre konge, men at han godt kunne se, at han skulle slå til nu, hvis han nogensinde skulle være Knaberkonge.
Der hersker da heller ikke nogen tvivl om, at Kong Poul er værdig til titlen.
Han er kendt som en mand, der aldrig siger nej, når han bliver bedt om at hjælpe, og han er typen, der går forrest, når der skal knokles.
Derfor høstede han også højlydte klapsalver, da han efter at have svoret at ville tjene sit folk efter bedste evne, modtog knaberkongehatten.
Traditionen tro fik kongen en hjælper, men dette års Knaberpige blev en dreng, da det blev 18-årige Lasse Kristoffersen, som kunne lade sig hylde på scenen.
Den unge mand har i en årrække trænet både håndboldpiger og -drenge i Aalestrup, og han er yderst populær træner.
Sammen med Kong Poul skal han i det kommende år få den famøse 100-kroneseddel til at yngle, og han lovede præcis som kongen at gøre sit ypperste for at gøre næste års knaberfest til endnu en succes.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken