GEDSTED: Som et de sidste programpunkter og et meget populært indslag i årets Gedeskægsfest, er, når man søndag eftermiddag skal kåre et nyt par som årets ”Gedehyrder”.
Mange havde da også samlet sig på plænen ved ”scenen” i det gode sommervejr, da det var blevet tid til at finde vindere til de forskellige konkurrencer og også vinderne af optoget blev fundet. Det er Knaberparret fra Aalestrup, Poul Knudsen og Lasse Kristoffersen, der sammen med den ny kårne Kringelvrider fra Ulbjerg der var de strenge dommere, der skulle finde vinderne af optoget, som fandt sted tidligere på søndagen.
Endelig efter alle formaliteter var på plads, kunne de to konferenciers Erik Kragelund og Niels Heebøll betræde scenen for at tage afsked med det afgående Hyrdepar, Mette Thillemann og Bent Østrup Loft og derefter gå til den lange og kringlede præsentation af de to nye, som man sikkert hurtig fandt ud af, også dannede par i det ”private”.
Valget var i år faldet på Hanne Højen og gemalen Henning. Man kunne høre på det store bifald, at det var et yderst populært valg.
Hanne Højen har igennem mange år været en stor del af foreningslivet i Gedsted, afstedkommet af en stor interesse for gymnastik igennem mange år kom hun i gymnastikforeningens bestyrelse og siden har det medført mange andre bestyrelsesposter, blandt andet i Musik- og Teaterforeningen og i styregruppen for ”Vennepunktet”
Én af Hannes store kapaciteter er bespisning af mange mennesker og hun var med til at beslutte, at det ikke kun var pølser og is, man kunne købe til Gedeskægsfesten. Det blev til salatbaren, hvor hun de første år serverede pitabrød med fyld, det var dog noget bøvlet at arbejde med så derfor blev salatbaren ”født” og det er en enorm mængde hun gennem tiden har blandet af salater og dressinger.
- I det hele taget har hun altid hjulpet hvor der var et behov og det lyder ikke flatterende, sagde Niels Heebøll i præsentationen, men det er det man nogle gang kalder en ”praktisk gris”, men her er der tale om et usædvanligt fornemt eksemplar af racen.
Henning Højen mødte sin kommende hustru, Hanne i Blokhus, men valgte hurtigt at skifte adresse til Gedsted, hvor Hanne boede i hus sammen med sine to drenge.
Henning Højen har blandt meget andet en uddannelse som lærer, men det havde ikke hans store interesse, han ville hellere spille og det er da også på den front, han har gjort sig mest bemærket i denne sammenhæng. Han har spillet til revyen i Aars, Gedsted, Fjelsø og Aalestrup og været ”fødselshjælper” for mange unges vej til musikken. Han er i det hele taget en fremragende musiker, der kan sætte gang i underholdningen på alle planer. At han så også har teknisk snilde er jo værdifuld samtidig.
Så det er to yderst aktive og populære personer, der søndag eftermiddag kunne modtage publikumshyldest og se frem til endnu et travlt år i Gedsted.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken