”Smag på Livø” var tema for det seneste naturarrangement i Vesthimmerland. Naturvejleder Karin Winther mærker stor efterspørgsel på denne slags arrangementer og kan se at det gør en forskel at tage på tur i naturen sammen.
VESTHIMMERLAND: For tredje år i træk kunne naturvejlederne, Lars Wachmann fra Naturstyrelsen og Karin Winther fra Vesthimmerland melde om deltagerfremgang og tilmed overbookning på 10 personer, da 40 deltagere tirsdag til onsdag deltog i arrangement på Livø.
Netop hjemvendt fra arrangementet, har naturvejlederne svært ved at få hænderne ned igen. Aldrig har interessen for at deltage i naturformidlingsarrangementer været så stor som i 2014 og specielt er Karin Winther glad over, at mange familier deltager med tre generationer. Senest på det netop afviklede arrangement på Livø med temaet ”Smag på Livø”, hvor fire af familierne deltog med tre generationer.
Meget læring
Der er så meget læring generationerne imellem når naturen opleves på tværs af alder og køn. Børnene Frederik og Kasper blev ret imponeret over bedstefars bivuak sidste år som han byggede efter minder fra soldatertiden. I år skulle bivuakken være endnu større da 9 familiemedlemmer skulle huses. Bedstemødrene måtte ud i vaders for at hjælpe med at fange krabber, da ungerne var vilde med krabbesuppe og mor Jo måtte lige tage mod til sig, for at smage på en græshoppe som børnene Thea, Mathilde og Tor tilbød smagsprøve på. Børnene havde selvfølgelig selv prøvesmagt først.
Farmor Lis fra Løgstør deltog for 3. gang på Livø sammen med barnebarnet Mathilde. De er begge begejstrede for arrangementet og farmor fortæller, at det er oplevelser som disse barnebarnet igen og igen trækker frem og taler om. Dette års menu på ”Smag på Livø” bliver der nok også talt om, for den bestod af båltoast med pesto af strandarve, krabbesuppe med grønsager, stensteget bøffer med vild timian, salat og tzatziki af brændenælde og strandarve samt tangboller med melblandinger fra korn dyrket på Livø.
- Vi kan se det gør en forskel at tage på tur sammen. Alle bliver bedre til at finde og huske de forskellige spiselige planter og dyr når vi ser, smager, lugter og føler. Der er sådan en ro, glæde og hjælpsomhed på disse arrangementer, så selvom vi er i gang i mange timer, så flyver tiden af sted fortæller Lars Wachmann og Karin Winther.
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...