Borgerlauget i Møldrup vil arbejde for at forskønne byen. Lauget har fået en økonomisk håndsrækning fra Viborg Kommune og Tuborgfondet. Poul Madsen overrakte den store check fra Tuborgfondet.
MØLDRUP: Møldrup har fået et aktivt ”Borgerlaug”, som er en underafdeling af Møldrup Borgerforening. Det er et projekt som skal involvere borgerne i at forskønne byen.
Borgerlauget i Møldrup er opstået ved, at op mod 20 efterlønnere og pensionister har dannet en klub. Gruppen har påtaget sig opgaver med at vedligeholde en række områder i Møldrup, bl.a. madpakkehuset ved Himmerlandsstien, så byens borgere og turister på stien altid møder et pænt og ryddeligt by.
Nu har ”lauget” så fået hjælp til arbejdet med en økonomisk håndsrækning fra Viborg Kommune
Teknisk Udvalg i Viborg Kommune har i 2014 afsat en halv mio. kr. til en pulje til bl.a. plæneklippere, buskryddere, skovle og koste. Puljen kan søges af lokale foreninger, som gerne vil forskønne deres lokalområde.
I Møldrup har borgerforeningen fået midler til indkøb af havetraktor og busk-rydder, så det lokale borgerlaug nu lettere kan holde byen pæn og velplejet.
- Vi er i udvalget utrolig glade for, at der i de enkelte landsbyer er lokale kræfter, der tager initiativ til at landsbyen fremtræder pæn og indbydende, siger formand for Teknisk Udvalg, Johannes Vesterby.
- Kommunes økonomi til vedligeholdelse af gader og grønne områder er under pres, så vi kan ikke altid opfylde de forventninger, den lokale landsby har til, hvor meget og hvor ofte kommunen slår græs. Derfor hilser vi de lokale initiativer velkommen, og vil gerne støtte op om det ved at give mulighed for at hjælpe til med penge til indkøb af det nødvendige udstyr, siger udvalgsformanden.
- I Borgerforeningen var vi meget glade for henvendelsen fra borgerlauget. De havde selv en række forslag til opgaver, hvor de mente, det trængte til lidt mere vedligehold, end det kommunen kunne tilbyde. Derfor har vi bakket op om initiativet og søgt penge, så de ikke selv også skal lægge udstyr til opgaverne, siger Lone Kastberg, Møldrup Borgerforening og kontaktperson til Møldrup Borgerlaug.
- På de arealer som Viborg Kommune ejer, har vi været i dialog med kommunen og fået aftaler om, hvad henholdsvis kommunen og borgerlauget tager sig af, siger Lone Kastberg og fortsætter:
- Borgerlauget har også et vigtigt socialt aspekt, og derfor er det væsentligt, at borgerlauget har et samlingssted, en base, hvor de kan mødes, og som er udgangspunkt for deres arbejde. Derfor håber vi, at denne base kommer i forbindelse med den kommende områdefornyelse i Møldrup, f.eks. i den nuværende ventesal for buspassagerer.
Møldrup Borgerlaug har også fået en donation på 29.500 kr. fra Tuborgfondet som blev overrakt ved en festlig indvielse i Møldrup tidligere på måneden, hvor Møldrup Handelsstandsforening støttede op om arrangementet med drikkevarer til deltagerne.
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...