onsdag 03. september 2014

”Kolleger” i Aalestrup bag dronninge-velkomst

Af: Hanne Monrad

Knaberkongerne danner espalier ved indgangen til Den Jydske Rosenpark i Aalestrup ved dronningnes besøg på fredag. (Arkivfoto)

AALESTRUP: På fredag, når Hendes Majestæt Dronningen ankommer til Den Jydske Rosenpark i Aalestrup, hvor hun skal aflægge besøg, vil hun blive mødt af et espalier af ”kolleger” ved alléen fra Nygade.

 Alléen ind til parken vil blive afspærret for andre end en række af tidligere knaberkonger- og dronninger, selvfølgelig med den nuværende konge, Poul Knudsen i spidsen. De vil møde op for at festliggøre regentparrets besøg i Aalestrup.

 Det bliver dog et kort besøg i Aalestrup. Programpunkterne er mange for besøget i Vesthimmerland og samtidig med, at dronningen er på besøg i rosenparken, vil Hans Kongelige højhed Prinsgemalen, aflægge visit hos metalvarevirksomheden ”Treco”  på Elmegaardsvej.

 På vejen gennem byen vil regentparret blive mødt med flagalle og da turen også vil gå forbi Aalestrup Skole og Børnehaven Højtoften vil der sikkert være en masse glade børn der hilser med Dannebrogsflag.

 Dronningens rute vil være, ved ankomst til Aalestrup, ad Testrupvej, Vestergade, Borgergade, Anlægsvej og til rosenparken. Prinsgemalen vil køre ind ad Elmegaardsvej til ”Treco”. Når besøget i Aalestrup er forbi vil ruten gå ad Vestergade, Sognevejen, Ndr. Ringgade og Testrupvej med kurs mod Aars igen.

 Når dronningen passerer Knaberscenen vil der være eventyr. Det er beboerne fra Rosengården, der vil være udklædte som figurer fra H.C. Andersens eventyr, som dronningen jo selv har lavet kostumer til.

 I forbindelse med regentparrets besøg i Aalestrup, ventes mange tilskuere langs ruten, så der er lagt op til en festlig dag i Aalestrup. Vejrguderne lover fint vejr, så det kan ikke blive mere dansk og sommerligt!


onsdag 14. april 2021

Første spadestik til nyt sundhedshus:

Nu er målet ved at være nået i Aalestrup

onsdag 14. april 2021

Ny boligbutik er åbnet i Aalestrup

Mange gæster da butikken havde udendørs åbning

onsdag 07. april 2021

Fjelsø har fået et madpakkehus

Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen

onsdag 07. april 2021

Aalestrup-læger er klar til at flytte

Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen

tirsdag 30. marts 2021

1312 børn vil samle affald i Vesthimmerland

I år bliver der fokus på mængden af take-away affald

tirsdag 30. marts 2021

Salon i Aalestrup ind i nye lokaler

Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18

tirsdag 30. marts 2021

Fodslaw klar til ny sæson

Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre

onsdag 24. marts 2021

Glæde hos alle over igen at være tilbage på skolen

Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...

onsdag 24. marts 2021

Arbejdet i midtbyen er ved at 'synge på sidste vers'

Snart flytter de mange maskiner til andre gader i Aalestrup

onsdag 17. marts 2021

5. og 6. kl. tilbage på Aalestrup Skole

Skolens personale "sover med støvlerne på"

Arkiv

ingen nyheder i denne liste