onsdag 03. december 2014

"Ny" skole i Vestrup

Klasserne forsvinder til fordel for holddannelse

Eleverne på Vestrup Skole støbte lys, mens lærerne forberedte næste års holddannelse.

VESTRUP: Nytænkning og handlekraft, drevet af begejstring og engagement – det var kodeordene da personale, elever, forældre og bedsteforældre torsdag søsatte en ny måde at tænke skole på i Vestrup.
Det var en anderledes skoledag der mødte eleverne på Vestrup Skole en torsdag morgen. Skolebestyrelsen havde nemlig givet lærerne ”fri”, til at forberede en ny skolestruktur på Vestrup Skole. Derfor havde en flok forældre og bedsteforældre påtaget sig opgaven med at ”undervise” eleverne på en lidt anderledes måde. Nogle dage forinden havde eleverne valgt sig ind på to af seks aktiviteter, således at aktiviteterne kørte både om formiddagen og om eftermiddagen. Der kunne vælges mellem naturlære, musik, lysestøbning, spejdersport, skraldeskole og skolekøkken. Der blev ivrigt formet fuglefoderboller, støbt lys, tegnet natur, bundet rafter, sunget og spillet, sorteret affald, blandet farver og lært om genbrug og meget mere
Skolekøkkenet spillede en særlig rolle, idet der om formiddagen blev tilberedt fyld til madpandekager som blev serveret til alle som frokost. Om eftermiddagen blev der bagt boller i skolekøkkenet til eftermiddagssamling og pebernødder til det store forældreinformationsmøde sidst på eftermiddagen.
En væsentlig del var også hyggen og samværet på holdene, som foregik på tværs af klassetrin og alder.
Netop det at arbejde på tværs af de traditionelle klassetrin bliver et centralt element i den måde som den nye hverdag vil forme sig på, på Vestrup Skole efter nytår.
En ny måde at tænke skole på
Udfordret af, økonomiske tildelingsmodeller, inklusion, skolereform og små klasser, har skolebestyrelsen indset, at status quo ikke er holdbart. Bestyrelse, ledelse og personale har på flere studiebesøg rundt omkring i landet, set på muligheder for at gøre tingene anderledes. Målet er færre klasser/hold af ens størrelse, faglighed på barnets niveau og plads til børns forskelligheder. Midlet er holddannelse.
Efter jul starter eleverne således i fire hold. To hold i indskolingen og to hold på mellemtrinnet. Holdene bliver sammensat på tværs af alderstrin således at eks. begge hold i indskolingen har elever fra 0. til 3 klasse. På disse hold undervises blandt andet i fag som natur & teknik, billedkunst, idræt og musik m.m. Kun i fagene dansk, engelsk, matematik og tysk bibeholdes de kendte klasser. Senere er det tanken, at også disse fag kan samles fra syv klassetrin til eksempelvis fem hold.
Det er et kæmpe puslespil, under hensyntagen til folkeskolelovens krav, at få skoleskema, læreplaner, læringsmål samt personale- og lokaleressource til at gå op i en højere enhed. Med et stort engagement fra personalet, lykkedes det på ”fridagen” at få puslespillet til at gå op, så den samlede model kunne præsenteres for forældrene torsdag eftermiddag, alt imens de spiste de pebernødder, som eleverne havde bagt tidligere på dagen.


onsdag 14. april 2021

Første spadestik til nyt sundhedshus:

Nu er målet ved at være nået i Aalestrup

onsdag 14. april 2021

Ny boligbutik er åbnet i Aalestrup

Mange gæster da butikken havde udendørs åbning

onsdag 07. april 2021

Fjelsø har fået et madpakkehus

Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen

onsdag 07. april 2021

Aalestrup-læger er klar til at flytte

Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen

tirsdag 30. marts 2021

1312 børn vil samle affald i Vesthimmerland

I år bliver der fokus på mængden af take-away affald

tirsdag 30. marts 2021

Salon i Aalestrup ind i nye lokaler

Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18

tirsdag 30. marts 2021

Fodslaw klar til ny sæson

Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre

onsdag 24. marts 2021

Glæde hos alle over igen at være tilbage på skolen

Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...

onsdag 24. marts 2021

Arbejdet i midtbyen er ved at 'synge på sidste vers'

Snart flytter de mange maskiner til andre gader i Aalestrup

onsdag 17. marts 2021

5. og 6. kl. tilbage på Aalestrup Skole

Skolens personale "sover med støvlerne på"

Arkiv

ingen nyheder i denne liste