Området ved den tidligere biograf i Aalestrup kan nu laves til et attraktivt åndehul til glæde for Aalestrups borgere efter flere år med område- og byfornyelser i byen.
AALESTRUP: Vesthimmerlands Kommunes økonomiudvalg har besluttet at bruge penge på at forbedre og forskønne området bag Vestergade 3-11 ned mod den offentlige parkeringsplads i byen.
I Aalestrup har der siden 2011 været både områdefornyelse og byfornyelse i gang. Der er lavet en række velgennemførte forbedringer, blandt andet i Galleriet, på Torvet, i bevægelsesparken, i Rosenparken, i Knabergården, på Himmerlandsstien, på Testrupvej og nu venter endnu en forbedring altså bag den tidligere biograf til glæde og gavn for borgerne i Aalestrup.
Derudover har alle beboelsesejendommene i det centrale Aalestrup fået tilbud om at få støtte til forbedringer af facader, tage mv. En del ejendomme har taget imod tilbuddet og gennemført flotte istandsættelser.
Et af de tydelige eksempler er den velgennemførte omdannelse af Vestergade 16 fra tekstilforretning til nyindrettet beboelsesejendom.
De resterende byfornyelsesmidler ønskes nu anvendt til at give området bag Vestergade 3-11 ned mod den offentlige parkeringsplads et tiltrængt løft, så beboerne i området fremover kan opholde sig i tidssvarende rekreative rammer.
Samtidig skal adgangen mellem Vestergade/Torvet og den offentlige p-plads bag den tidligere biograf gøres mere attraktiv og tryg for Aalestrups borgere.
Derfor vil ejere og lejere i området nu blive inddraget i den nærmere indretning af området til gavn for de, der bor lige ved arealet og for de, der blot en gang imellem har et ærinde i området.
Til det nye attraktive åndehul bidrager Staten med 50 procent af udgifterne, fordi projektet gennemføres som led i den igangværende områdefornyelse i Aalestrup.
Kulturhuset i Aalestrup kan fejre jubilæum
Kræfterne lægges i den kommende sæsons program
Udvidelse af byggemarkedet er knap nok færdig
De fem forpagtere vil samarbejde med hele byen
Børnekoret har fået lavet en video, hvor de medvirker
Handler "ved døren", men håber, at alt snart bliver som før
Ambulanceberedskab i Vesthimmerland uændret
Vesthimmerlands Kommune har også travlt med saltning
VESTHIMMERLAND: Covid-19 situationen i Vesthimmerland går også den rigtige vej.Trods to nye...
ingen nyheder i denne liste