- Din lokale ugeavis

onsdag 08. juli 2015

Nu er roserne endelig sprunget ud

Af: Hanne Monrad

Aalestrup: Roserne har været længe undervejs i år, men nu står de så flotte, farverige og imponerende i Den Jydske Rosenpark.

Da Parken åbnede for sæsonen midt i juni, var der ikke mange blomster sprunget ud. I de senere år har der allerede ved åbningen i juni været et fantastisk blomsterflor til glæde for Aalestrup borgere og gæster udefra. Men på grund af det kolde og ustadige forår i år har de været længe undervejs.
Gartner Karen Steffensen nyder, at der nu er en flot park at vise frem og der er stor travlhed for hende og hendes medarbejdere.
Nye roser 2015
Gartner Karen Steffensen fortæller om de nye roser som man kan finde i Rosenparken her i sommer:
- Vi har valgt en ny rose fra det sortiment, som Sonja og Karsten fra Gadstrup planteskole præsenterede for os  ved deres besøg i Rosenparken, 27. Juli sidste år.
Sweet Parole er en sport af rosen Parole, som vi også har i parken. Den kommer fra forædleren Kordes i Tyskland. De fyldte blomster er sart rosa og har en skøn duft. Vi har plantet den i plænen på skråningen ned mod søen
I et langt bed, længst nede mod søen har vi samlet en gruppe af store, dels gammeldags/historiske roser, men også store moderne buskroser. Bortset fra Alchymist er de plantet i efteråret 2014, så der vil gå et par år inden de fylder bedet ud. Vi har tilstræbt blomstrende roser hele sæsonen, men det vil være mest intenst i første del af sommeren.
Reine des Violettes, som er en remontantrose lanceret i 1860 i Frankrig. Den har tætfyldte purpurviolette blomster med stærk duft.
Dronningen af Danmark blev introduceret i 1826 i Tyskland og er formentlig opkaldt efter dronning Marie Sofie Frederikke, gift med Frederik den IV. Rosen har stærk duft og mørk rosa blomster.
Maxima var vidt udbredt i Europa i 1600-tallet, men er sandsynligvis meget ældre. Blomsterne er hvide til cremefarvede og den har en stærk duft.
Alchymist blev lanceret af forædleren Kordes i Tyskland i 1956, Blomsterfarven veksler mellem gult, rosa og orange.
Marguerite Hilling er en sport af Nevada og blev lanceret i Storbritannien i 1959. Blomsterne er mørkt karminrosa og blegner til lyst lillarosa.
Det kan være svært at vælge sin favorit blandt så mange skønne blomster, men som gæst i parken kan man vælge den rose, som man synes har fortjent at blive årets rose og dermed være med i en konkurrence om gavekort til roser.


onsdag 19. januar 2022

Interessant fortælling om Simested Bro

Gammel beretning om Simested Bro er med i de lokale arkivers årsskrift

onsdag 19. januar 2022

Forbrugere brænder sig ikke på fjernvarmeregning

Af Torsten HansenAALESTRUP: Fjernvarmeforbrugerne i Aalestrup, Nørager, Simested og Hvam skal ikke...

torsdag 13. januar 2022

Uheld og for høj fart ved Aalestrup

Politiet havde to ting at berette om i deres døgnrapport fra Aalestrup. Det første var et uheld i...

onsdag 12. januar 2022

Et helt eventyrligt rykind i Aalestrup

Formand har et ønske om udstykning af flere byggegrunde

onsdag 12. januar 2022

Bilhus i Aalestrup har haft VW i 50 år

Et 50 års jubilæum er ikke almindelig i branchen

onsdag 05. januar 2022

Fugle, frøer og insekter skal pryde det nye lægehus

Fire lokale fotografer står bag en række billeder af lokale dyr

onsdag 05. januar 2022

Det nye slagteri i Aalestrup skyder i vejret

Opførelsen af ”Slagteriet Midgård” ved ringvejen går planmæssigt

onsdag 29. december 2021

Julemandens historie fældet ned på skrift

Poul Knudsen i Aalestrup begyndte som julemand for 48 år siden

onsdag 29. december 2021

Travlhed med test i Aalestrup

Forventer lange køer for at få en kviktest inden nytårsfesten

mandag 27. december 2021

Alvorligt uheld ved Gedsted

Af Torsten HansenGEDSTED: Anden juledag, 26. december skete et alvorligt færdselsuheld på Østergade...