AALESTRUP: Genbrugspladsen ved Toftegaardsvej i Aalestrup ser ud til endnu engang at have klaret frisag for byrådspolitikernes sparebestræbelser. Pladsen var sammen med genbrugspladserne i Farsø og Aars til debat i byrådet i Vesthimmerland forleden. Her behandlede man et forslag om samling af de tre sydligste genbrugspladser til een og med central placering i Østrup. Kommunens fjerde genbrugsplads, der ligger i Oudrup ved Løgstør, skulle der ikke røres ved.
Baggrunden for forslaget var ren og skær rationalisering med en bedre økonomi for øje. Venstre, som i mange tilfælde fører en politik som står for decentralisering, var med tidligere borgmester Jens Lauritzen, Løgstør i spidsen, en varm fortaler for at genbrugspladserne i Aalestrup, Aars og Farsø blev samlet til een enhed - i Østrup - som geografisk ligger centralt for de tre byer. Forslaget ville samtidig medføre en løsning af et problem omkring udvidelse af genbrugspladserne i Aars og Farsø, som begge er for små. Genbrugspladsen i Aalestrup blev for et par år siden udvidet, har en passende størrelse og en central beliggenhed for beboerne i Aalestrup og Gedsted-området.
For seks år siden blev det besluttet at opretholde fire genbrugspladser i kommunen. Og den strategi ønskede formanden for byrådets teknik- og miljøudvalg, Niels Krebs Hansen (K), Farsø, at fastholde. Han fik støtte hertil af bl. a. Klavs Bojsen (K), Aalestrup, som gav udtryk for, at de decentrale pladser er god service for borgerne. Han stillede også spørgsmålet om, hvad borgerne gør, hvis de får for langt at køre til en genbrugsplads. Måske smides affaldet i renovationscontainerne eller også vil det af nogle blive dumpet i det fri.
Klavs Bojsen fik støtte i sit synspunkt af Brian Christensen (DF), Aars. Han ville nødig se affald fra sommerhusområderne ligge og flyde på rastepladserne.
Rasmus Vetter (A), Aalestrup, gav udtryk for, at netop de decentrale genbrugspladser er noget af det som byrådspolitikerne får ros for ude hos borgerne. Folk er gennemgående glade for at kunne komme af med deres affald på de helt lokale genbrugspladser og vil formentlig hellere betale lidt for det end at opnå en kommunal besparelse ved at køre længere, sagde han.
Der var ingen bemærkninger fra Per Bisgaard (V), Aalestrup, som dermed bakkede op om Venstres forslag om at samle de tre genbrugspladser til een. Forslaget ville kræve en investering - og for de enkelte borgere mere kørsel og dermed slitage på vejene.
Til gengæld skal der nu etableres en ny og større plads i Farsø, og det er på tale at udvide pladsen i Aars på et areal som naboen, Aars Fjernvarme, har erhvervet til formålet, hvis det skulle blive nødvendigt.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil