- Din lokale ugeavis

mandag 30. maj 2016

Nye Borgerlige i Vesthimmerlands Byråd

VESTHIMMERLAND: Annette Vahlgreen, der i flere år har repræsenteret Dansk Folkeparti i Vesthimmerland, har nu besluttet at forlade partiet til fordel for Nye Borgerlige, som hun fremover vil repræsentere i byrådet i Vesthimmerlands Kommune.
Ved seneste valg blev Annette Vahlgreen ikke Dansk Folkepartis spidskandidat i Vesthimmerland. Nu har hun taget konsekvensen. Men skiftet er ifølge hende selv sket, fordi hun hos Nye Borgerlige finder den bedste overensstemmelse med egne politiske holdninger.
- Folk er ved at gå til over alle de regler og regulativer, der efterhånden helt er ved at tage magten fra os. Vi skal have friheden frem på forsædet og bureaukratiet og regelrytteriet ud af den offentlige forvaltning, siger Annette Vahlgreen.
Annette Vahlgren hæfter sig ved, at Nye Borgerlige i principprogrammet skriver, at staten skal fylde mindre og menneskene mere.
- Mindre stat og mere menneske er for mig at se den vigtigste opgave for enhver politiker i dagens Danmark. Alle regler, der ikke gør danskerne friere eller rigere, skal vi af med, siger Annette Vahlgreen.
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige byder Annette Vahlgreen velkommen:
- Jeg har lært Annette Vahlgreen at kende som et stærkt menneske med et stort overskud til andre end sig selv. Vi har brug for Annettes slags i lokalpolitik. Nogen som ser mennesket frem for systemet og har kræfterne til at sige fra, når systemet tromler, siger Pernille Vermund.
Nye Borgerlige er stiftet af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen. Partiet har netop rundet 1.100 medlemmer og har 15 lokalforeninger.
Udover nu at have Annette Vahlgreen i Vesthimmerlands Byråd er Nye Borgerlige repræsenteret i Hjørring, Allerød, Gentofte og Dragør kommuner samt i Region Nordjylland.
Nye borgerlige er halvvejs med at samle underskrifter for at blive opstillingsberettiget til Folketinget og regner med at være klar til at stille op i alle landets kommuner ved kommunevalget i 2017.


onsdag 18. maj 2022

Skulptur i Aalestrup har holdt flyttedag

Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet

onsdag 18. maj 2022

Veteranbil-træf til Knaberfesten i år

Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter

onsdag 11. maj 2022

Stor børneaktivitet til årets Knaberfest

Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år

onsdag 11. maj 2022

Bålhytte antændt i Aalestrup

Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...

onsdag 04. maj 2022

Blotter i Borgergade

AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...

onsdag 04. maj 2022

130 lagde vejen omkring læge- og sundhedshuset

Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup

onsdag 04. maj 2022

"Kys og kør"-anlæg i Aalestrup godkendt

AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...

onsdag 27. april 2022

Knaberfesten holdes igen efter to års pause

Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes

onsdag 27. april 2022

Det umulige er lykkedes i Aalestrup

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...

onsdag 23. marts 2022

Aalestrup får akutbil til oktober, men hvor?

Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil