- Din lokale ugeavis

onsdag 13. juli 2016

Rosenparken tiltrækker stadig mange gæster

Af: Hanne Monrad

Parken bliver hvert år besøgt af op mod 5.000 mennesker

Roserne står flotte og tætte i Den Jydske Rosenpark i AAlestrup.

AALESTRUP: Til næste år kan Den Jydske Rosenpark fejre 50 års jubilæum. Der var stor opmærksomhed, da parken blev etableret og indviet i juli 1967 af daværende landbrugsminister Christian Thomsen. Det første år var der omkring 25.000 besøgende for at se, den dengang, enestående park med et væld af flotte roser.

Siden da er der kommet mange andre attraktioner til og de høje besøgstal, i de første år, kan man ikke hamle op med i dag.

Antallet af besøgende ligger i disse år mellem 4 og 5.000 gæster, men da man ikke køber billet, men sæsonkort, er det svært at fastslå det egentlige besøgsantal.

Mange lokale benytter ofte lejligheden til en tur i Rosenparken i løbet af sæsonen, som i år blev startet, lørdag den 18. juni og varer til udgangen af september.

Omkring 20.000 roser er der lige nu i Rosenparken og ca. 200 forskellige sorter. Man kan opleve historiske roser, engelske roser, slyngroser, nye og gamle sorter. For nogle år siden fik Den Jydske Rosenpark sin helt egen rose ”Aalestrup Rosen”, som bliver beundret for dens flotte udseende og dejlige farver af gæsterne.

Ledende gartner i Den Jydske Rosenpark, Karen Steffensen, fortæller at roserne står rigtig flot i år

  -Den varme forsommer gjorde godt for roserne, som blev udviklet på det tidspunk og den megen regn der er kommet i den senere tid har ikke gjort skade. På grund af den varme der var sidst i maj og først i juni gjorde også at roserne sprang ud tidligere end normalt og det var jo ekstra dejligt, at der var et væld af flotte roser, da parken åbnede.

Karen Steffensen fortæller, at Rosenparken i år beskæftiger fire personer, deriblandt Jette Nielsen, som har været i medarbejder i Rosenparken i en lang årrække.  

 -Det er i år et godt mandskab som dækker vort behov, så vi kan holde parken flot og tiltrækkende for vore gæster. Desuden har vi lavet en del ændringer som gør arbejdet mere effektivt, siger Karen Steffensen.

Udover de mange blomster, kan man også opleve nogle levende væsener, nemlig fugle, blandt andet en påfuglefamilie, der bor i volieret og ofte gør opmærksom på deres tilstedeværelse  med nogle høje lyde, der kan høres på lang afstand.

Pavillonen

Den gamle pavillon fra 1928 brændte ned i august 1986. Branden opstod ved et lynnedslag og bygningen stod ikke til at redde, så i løbet af halvandet  år, blev der bygget en ny flot pavillon, der i høj grad kom til at lige den gamle, men naturligvis med mange nye faciliteter og en lidt anderledes indretning end den tidligere.

Den gamle pavillon, havde indtil branden, været stedet, hvor byens borgere gik til dans og mange år senere blev det til kaffestue og kunstgalleri.

Med den nye flotte bygning, som blev indviet i februar 1988, blev der mulighed for andre måder at bruge pavillonen til. Nu blev der mulighed for at arrangere aktiviteter, såsom koncerter og cafeaftener og lignende. Men der blev også, af den daværende bestyrelse åbnet for, at man kunne holde fest i pavillonen.

Og det er der blevet gennem de senere år. Mange har holdt fester, runde fødselsdage, konfirmationer og bryllupper på stedet.  Det var og er et meget populært sted at holde sin fest og som en ekstra bonus får man, udover nogle dejlige lokaler, også en fantastisk ramme om sine fester, især selvfølgelig om sommeren.

Den nuværende forpagter af pavillonen. Lene Christensen, har nok at se til. Udover hun skal sælge billetter og rådgive gæsteren i parken, er der også mange, såvel lokale som andre langt fra, der kontakter hende for at høre om mulighederne for at leje de dejlige lokaler.

Der er selvfølgelig også mulighed for at få lidt at spise og drikke, når man besøger parken og især de populære søndagsfrokoster og det store kaffe og kagebord lokker mange gæster til, såvel lokale, som gæster  længere fra hele landet, der gerne tager en tur til parken i Aalestrup,  for at nyde det kulinariske og samtidig få en oplevelse med de skønen blomster, de dejlige farver og duft,

Shelters i Rosenparken

For nogle år siden blev der skabt en naturbase i Rosenparken. I et hjørne, der ikke blev benyttet blev der etableret en shelterplads.

Der var tre store shelters, en grillhytte og en bålplads. Desværre blev der meget hurtig lavet om på det. Først blev en af shelterne brændt ned og senere blev nummer to også brændt ned, så nu er der kun en enkelt tilbage.

 -Og det er rigtig ærgerligt, siger gartner Karen Steffensen, for der er mange der benytter den ene, der nu er tilbage. Mange turister kommer forbi, enten gående eller cyklende og tager en overnatning i det fri. Men heldigvis bliver de ikke generet af de uromagere, der ofte har vist sig på området.

Men på trods af hærværk og andre problemer, blandt andet nogle år med stor udskiftning af roserne på grund af sygdom, så går Den Jydske Rosenpark i Aalestrup i fin form frem til et fornemt jubilæum i 2017.


onsdag 14. september 2022

Kæphestestævne skal give penge i Aalestrup

Rideklub forsøger at skaffe penge til bedre faciliteter

onsdag 14. september 2022

Flere i Aalestrup må lukke ned for at spare

Åbningstider ændres og julebelysningen er i fare

onsdag 07. september 2022

Nyt slagteri er igang

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Europas mest moderne kreaturslagteri, Himmerlandskød A/S, ved...

onsdag 07. september 2022

Den gamle Aalestrup Skole er nu i nye klæ'r

Bygge- og renoveringsprojekt til 33 mio. kr. er afsluttet

onsdag 31. august 2022

Østhallen i Simested udvider med multibane

Bestyrelsen håber at kunne fortsætte udviklingen

onsdag 31. august 2022

40 år i Vesterbølle med økolandbrug og butik

Eva Bjerrum lægger op til økologisk høstdag 4. september

onsdag 24. august 2022

Stor succes med festival i Ulbjerg

Ønske om at musikfestivalen gentages næste år

onsdag 24. august 2022

Aalestrup lægger op til pariserstemning

Montmartre på Store Torv gennemføres på lørdag

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...