- Din lokale ugeavis

onsdag 27. juli 2016

Russiske børnehjemsbørn nyder sommerferien i Himmerland

Traditionen tro får de belastede børn en stor oplevelse

Af Lars Lindberg

NØRAGER: Himmerlands Humanitære Forening, som tidligere bar det mundrette navn Nøragers Humanitære Hjælpeorganisation for russiske børnehjem, har traditionen tro taget imod en flok sommerferiebørn fra børnehjemmet i den russiske by Podborki.

De ankom sidste mandag, og inden de vender snuderne hjemad 3. august, skal de have en ordentlig en på "opleveren". De 16 børn er allerede blevet synstestet, og de børn, som havde behov for det, har fået gratis briller, og i fredags blev de efter fem dages fælleslejr i Skrænten i Nørager sendt ud til deres værtfamilier, hvor de skal bo resten af deres tid i Danmark.

I sidste uge blev de i veteranbiler kørt ud på en lille udflugt, som blandt andet bød på et stop i Vebbestrup, hvor de russiske gæster naturligvis fik lov at smage på varerne fra byens berømte mejeri.

I søndags indtraf noget af et højdepunkt under opholdet i Danmark for en række af børnene, da drengene fra det russiske børnehjem spillede en "rigtig" fodboldkamp mod et hold sammensat af danske drenge. Inden kampen var de russiske drenge blevet udstyret med benskinner og fodboldstøvler - noget de aldrig havde spillet med før - og de havde såmænd selv fået lov at vælge mellem 50 forskellige støvlemodeller. Det var en svær beslutning at finde de helt rigtige støvler for de unge fodbolddrenge, men også en vigtig beslutning, for drengene får støvlerne med sig hjem, når deres sommerferie i Danmark er slut.

Inden hjemrejsen står den dog på en masse aktiviteter for de russiske børn, som bestemt ikke kommer til at kede sig i Himmerland.

De skal blandt andet en tur i Fårup Sommerland, ligesom de skal besøge Randers Legeland.

Anja Metselaar, der er formand for Himmerlands Humanitære Forening, fortæller, at den første uges tid af russernes ferie i Danmark er gået helt efter planen.

- Det er nogle dejlige unger, som opfører sig pænt og nyder deres ferie. Det er tydeligt, at opholdet i Danmark er en stor oplevelse for dem, siger formanden, som dog ærgrer sig over, at det i år kun er lykkedes Himmerlands Humanitære Forening at finde værtfamilier til 16 børn.

- Vi ville gerne have kunnet tilbyde en sommerferie til nogle flere af børnene fra børnehjemmet, det skal der ikke herske nogen tvivl om, siger Anja Metselaar.

Hun forstår dog godt, at mange familier ikke kan hive næsten tre uger ud af kalenderen for at være værter for de russiske børn.

- Ved at være værtsfamilie gør man en kæmpe forskel for nogle dårligt stillede børn samtidig med, at man får en hel masse igen, men jeg kan godt se, at det er voldsomt at bruge næsten hele sin ferie på at være værtsfamilie, så jeg har fuld forståelse for, at mange prioriterer at slappe af med familien, siger Anja Metselaar, som dog er en smule bekymret for fremtiden.

- 16 feriebørn er nogenlunde det samme, som vi havde sidste år, men årnene før det lå vi gerne på omkring 20, og det er tydeligt, at det bliver sværere og sværere at finde værtsfamilier, og det bliver nok ikke lettere i fremtiden. Vi kan i hvert fald se, at det er blevet rigtig svært at finde nye værtsfamilier - i år er det kun lykkedes at finde én, mens alle andre er gengangere, hvoraf nogle har haft feriebørn boende de seneste 19 år, siger Anja Metselaar, der håber, at det inden næste sommerferie lykkes foreningen at få lidt "nyt blod" ind.


onsdag 14. september 2022

Kæphestestævne skal give penge i Aalestrup

Rideklub forsøger at skaffe penge til bedre faciliteter

onsdag 14. september 2022

Flere i Aalestrup må lukke ned for at spare

Åbningstider ændres og julebelysningen er i fare

onsdag 07. september 2022

Nyt slagteri er igang

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Europas mest moderne kreaturslagteri, Himmerlandskød A/S, ved...

onsdag 07. september 2022

Den gamle Aalestrup Skole er nu i nye klæ'r

Bygge- og renoveringsprojekt til 33 mio. kr. er afsluttet

onsdag 31. august 2022

Østhallen i Simested udvider med multibane

Bestyrelsen håber at kunne fortsætte udviklingen

onsdag 31. august 2022

40 år i Vesterbølle med økolandbrug og butik

Eva Bjerrum lægger op til økologisk høstdag 4. september

onsdag 24. august 2022

Stor succes med festival i Ulbjerg

Ønske om at musikfestivalen gentages næste år

onsdag 24. august 2022

Aalestrup lægger op til pariserstemning

Montmartre på Store Torv gennemføres på lørdag

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...