onsdag 26. oktober 2016

Uhyggen venter i Aalestrup

Af: Hanne Monrad

31. oktober bliver der holdt halloween i Aalestrup

AALESTRUP: Det er efterhånden en gammel tradition, når byens handlende arrangerer hvert år i forbindelse med Halloween. 

Mange børn og barnlige sjæle møder op i midtbyen for at se, hvad der nu sker af sjove og uhyggelige ting i mørket.

Hele byen er pyntet op med græskarhoveder der lyser i mørket. Det er i år  børnene i ”Kvisten” der har haft det store arbejde med at udhule de mange græskar og lavet nogle sjove og uhyggelige ansigter.

Halloween er en gammel amerikansk tradition som hvert år finder sted den 31. oktober, men det er altid den sidste fredag i oktober, at arrangementet bliver afviklet i Aalestrup. Så kan børnene blive lidt længere oppe og være med til alt det festlige der sker.

I år får Aalestrup igen besøg af ”Eventyrridderne”, som er en gruppe unge mennesker fra Odense, der laver rollespil til mange forskellige arrangementer rundt i hele landet og netop deres ”Halloween” udstyr kan få det til at gyse for selv den mest hærdede. Trolde. Momsters og Elverpiger vil man møde rundt i de mørkje gader og tidligere har det skabt nogle sjove og pudsige hændelser, når man lige pludselig står over for en trold eller bliver pustet i nakken af et stort monster.

Børnene kan også ligesom tidligere deltage i en spændende skattejagt, hvor man kan vinde fine gevinster. Præmie er der også til den mest uhyggeligt udklædte person, som den loakle heks vil gå rundt i gaderne for at finde.

Som tidligere er det Store Torv, der er omdrejningspunkt for de mange aktiviteter  denne aften og Galleri Aalestrup er også stærkt involveret i de mange aktiviteter denne aften. I år vil der i galleriet være stenmaling og udenfor i en mørk gyde vil der være ” Heksens hule”, hvor der efter sigende skulle befinde sig en yderst uhyggelig heks.

Multikunstneren Poul Spanggaard vil stå med sin sorte gryde og lave sin populære ”Blodsuppe med hvide orme” til alle som har lyst til et måltid varmt mad, hvis man tør.

På torvet klan man også møde spejderne der vil hjælpe med at bage pandekager over bål og Knaberparret Morten og Julie vil møde op med pølsevognen,  hvor man kan købe ” Blodige fingre i svøb” til billige penge.

Knaberparret vil dog også i år havde noget mindre uhyggeligt med. De har netop fået leveret Knaberparrets vin 2016 og det vil de gerne sælge til alle der har lyst til en drik, man ved hvad er!

Samtidig med alle de mange aktiviteter på Torvet og rundt i byen, vil der også være en masse gode tilbud i forretningerne, der denne aften vil holde åbent til kl. 20.00.

Så det er bare med at møde op til en festlig og uhyggelig aften i Aalestrup på fredag, 28. oktober, hvis man altså tør.


onsdag 20. juni 2018

350 deltager i møde om sundhedshus i Aalestrup

Regionsrådsformand Ulla Astrup deltager også

onsdag 20. juni 2018

Masser af sport til byfesten i Hvam

Af Hanne Monrad HVAM: I aften onsdag starter By- og Sportsfesten i Hvam. Årets Kvikløb bliver...

onsdag 20. juni 2018

Gedeskægsfesten har lagt op til en slutspurt

Af Hanne Monrad GEDSTED: Hele ugen er der fest i Gedsted og det omfattende program er klar til at...

fredag 15. juni 2018

Transportminister ser på en mere nordlig motorvejslinje efter vesthimmerlandsk besøg

Transport-, Bygnings og Boligminister Ole Birk Olesen er positivt stemt overfor en mere nordlig...

fredag 15. juni 2018

Hash på toilettet i Knabergården

I går aftes, lidt over ti, overraskede politiet to unge mænd og en dreng på dametoilettet i...

onsdag 13. juni 2018

Regnvejr drillede flyarrangement i Gedsted

Af Hanne Monrad  GEDSTED: Der var lagt op til en festlig markering af etårsdagen for...

onsdag 13. juni 2018

Gedeskægsfesten er klar til at blive affyret

GEDSTED: Så er Gedsted snart klar til en ny Gedeskægsfest med masser af spændende aktiviteter på...

onsdag 06. juni 2018

Stor aktivitet ved kirken i Aalestrup

18. juni er der licitation på et nyt byggeri

onsdag 06. juni 2018

Grundlovsdag for 1200 børn i det fri i Aalestrup

Børnenes Grundlovsdag fejret med maner på stadion

onsdag 30. maj 2018

Badesæsonen indledes på lørdag i Aalestrup

På lørdag sker den officielle åbning endelig

Arkiv

ingen nyheder i denne liste