onsdag 23. november 2016

Netværk i Aalestrup kan sætte skub i sundhedshus

Aalestrup Netværk opløses efter 17 år og slutter med manér

Opløsningen af Aalestrup Netværk skete på en generalforsamling på Hotel Hvide Kro mandag aften, hvor tre fjerdedele af anpartshaverne var mødt op.

Af Thorkil Christensen

AALESTRUP: Aalestrup Netværk som i sin tid blev dannet for at imødegå at byen fik tomme butikker, blev opløst på en generalforsamling mandag aften. Men netværket slutter en lang epoke med manér - det blev nemlig foreslået at de midler som netværket råder over bliver overflyttet til et nyt projekt med opførelse af et sundhedshus.

Generalforsamlingen  blev holdt på Hotel Hvide Kro, og hvis alle anpartshavere giver tilsagn om overflytning af midlerne, bliver der tale om en økonomisk donation på omkring 160.000 kr.

Formanden for Aalestrup Netværk, køband Karl William Carlsen sagde, at netværket gennem årene har medvirket til løsning af flere spændende opgaver for at imødegå truslen om tomme butikslokaler. Oprindelig var der en startkapital på 395.000 kr. indbetalt af 14 anpartshavere og fra tre gaver på hver 25.000 kr. fra byens pengeinstitutter. Netværket har arbejdet med forskellige brancher for at fylde "tomme huller" ud i handelsgaden. Der har været kontakt til mange iværksættere, og personer fra netværket har været med til forhandling i pengeinstitutter og hos leverandører og udlejere for at få nye butikker slået igang. 

- Flere af butikkerne er lukket igen, men vi har stadig en enkelt som er i god gænge, og det er rigtig godt, fastslog Karl William Carlsen.

I de senere år har der ikke været rettet henvendelse til netværket om økonomisk hjælp, men om kaution. Der er stadig iværksættere som ønsker rådgivning, men den håndtering foreslog Karl William Carlsen, at man lægger over i foreningen Aalestrup Handel & Erhverv, hvor han i øvrigt også er formand.

Beslutningen om opløsning af Aalestrup Netværk blev truffet på opfordring fra flere anpartshavere. To tredjedele af den stemmeberettigede anpartskapital var da også repræsenteret ved generalforsamlingen. Der blev underskrevet en opløsningserklæring, og det blev besluttet at de anpartshavere som ønsker at lade deres kapital overgå til sundhedshuset gør det, men på  betingelse af, at der fastsættes en dato for, hvornår pengene skal bringes i spil, forstået på den måde, at hvis ikke det kan lykkes at skaffe fornøden kapital til et selskab som kan løfte projektet, så skal pengene frigives til de respektive anpartshavere.

Aalestrup Netværks bestyrelse bestod ved afslutningen af købmand Karl William Carlsen, fhv. farvehandler Ole Jørgensen og direktør Preben Pedersen.

I forlængelse af generalforsamlingen orienterede lærer Per Bisgaard om planerne for et sundhedshus. Med hjælp fra en kommende lokal fond og penge fra folkeaktier vil en kreds af personer med tilknytning til Aalestrup Erhvervsklub danne et aktieselskab som skal opføre et sundhedshus hvor byens  læger, tandlæger, fysioterapeuter, fodplejere, apotek og andre indenfor sundhedssektoren kan leje sig ind. Huset kan give fællesskab for lejerne og gode rammer for patienterne, og ved at leje frem for at eje, sikres en nemmere økonomisk overdragelse af en praksis ved f. eks. generationsskifte. Dermed er der større chance for at borgere i Aalestrup, Gedsted og nærmeste omegn også i fremtiden kan have sundhedsmæssige servicefaciliteter, som igen kan være afgørende for den lokale bosætning.

Aalestrup er inde i en positiv udvikling i øjeblikket. Erhvervslivet ekspanderer kraftigt, der er gang i salget af ejerboliger, indbyggertallet stiger - og der er et babyboom i vente med knap et halvt hundrede fødsler i den kommende tid. Derfor mener arbejdsgruppen bag et sundhedshus, at tiden er inde til at opføre et hus finansieret ved hjælp af folkeaktier.


onsdag 20. juni 2018

350 deltager i møde om sundhedshus i Aalestrup

Regionsrådsformand Ulla Astrup deltager også

onsdag 20. juni 2018

Masser af sport til byfesten i Hvam

Af Hanne Monrad HVAM: I aften onsdag starter By- og Sportsfesten i Hvam. Årets Kvikløb bliver...

onsdag 20. juni 2018

Gedeskægsfesten har lagt op til en slutspurt

Af Hanne Monrad GEDSTED: Hele ugen er der fest i Gedsted og det omfattende program er klar til at...

fredag 15. juni 2018

Transportminister ser på en mere nordlig motorvejslinje efter vesthimmerlandsk besøg

Transport-, Bygnings og Boligminister Ole Birk Olesen er positivt stemt overfor en mere nordlig...

fredag 15. juni 2018

Hash på toilettet i Knabergården

I går aftes, lidt over ti, overraskede politiet to unge mænd og en dreng på dametoilettet i...

onsdag 13. juni 2018

Regnvejr drillede flyarrangement i Gedsted

Af Hanne Monrad  GEDSTED: Der var lagt op til en festlig markering af etårsdagen for...

onsdag 13. juni 2018

Gedeskægsfesten er klar til at blive affyret

GEDSTED: Så er Gedsted snart klar til en ny Gedeskægsfest med masser af spændende aktiviteter på...

onsdag 06. juni 2018

Stor aktivitet ved kirken i Aalestrup

18. juni er der licitation på et nyt byggeri

onsdag 06. juni 2018

Grundlovsdag for 1200 børn i det fri i Aalestrup

Børnenes Grundlovsdag fejret med maner på stadion

onsdag 30. maj 2018

Badesæsonen indledes på lørdag i Aalestrup

På lørdag sker den officielle åbning endelig

Arkiv

ingen nyheder i denne liste