onsdag 07. december 2016

Kreative dage på Aalestrup Realskole

Sidste uge bød på alternativt skoleskema

Eleverne på Aalestrup Realskole opførte "Balladen om den forsvundne mumie" til skolefesten.

AALESTRUP: Tirsdag og onsdag i sidste uge, blev bøgerne lagt til side for alle elever på Aalestrup Realskole. I stedet var fokus lagt på kreativiteten. 

Efter et oplæg omkring kreativitet og kunstens betydning for at skabe hele mennesker fordelte eleverne sig i deres workshops. Her blev der med stor energi arbejdet kreativ med udsmykning af skolen. Malerier, citater, hynder og pallesofaer blev kreeret på fornemste vis.  

Onsdag morgen startede i klasserne med kreative øvelser, film og drøftelse af kreativitetens betydning. Herefter fortsatte arbejdet i de forskellige workshops frem til middag. 

Som afrunding på dagene blev der fredag eftermiddag afholdt fernisering, hvor det var muligt at beundre kunstværkerne og få afprøvet den fremstillede pallesofa. Det kreative madhold havde til lejligheden fremstillet småkager til alle.

Under den afsluttende samling i kantinen var der meget ros til såvel elever som lærere for det engagement, der blev lagt for dagen i forbindelse med de kreative dage. Dage hvor processen var med til at udfordre alle, men også dage, der har været med til at skabe fællesskaber på tværs af klasser og årgange. Samtidig kan alle nu glæde sig over den megen kunst, som nu pryder skolen. Noget alle kan være stolte af.

Torsdag var det så julepyntning og klargøring til aftenens skolefest, der var på programmet. Samtidig blev sidste hånd lagt på skuespillet ”Balladen om den forsvundne mumie”. 20 elever havde sammen med Marianne Glinvad og Torben Kiel ugen igennem intenst arbejdet med at få indlært replikker og øvet på scenen.

Skolefesten blev en hyggelig aften, hvor forældre og elever mødtes til spisning i de juleudsmykkede klasser. Senere samledes alle i gymnastiksalen for at se eleverne opfører skuespillet.

Herefter gik eleverne i kantinen, hvor elevrådet havde inviteret til diskotek. Forældrene fik her mulighed for at beundre de ny fremstillede kunstværker, medens der blev stillet op til kaffe og diasshow med billeder fra skoleåret i gymnastiksalen.


onsdag 01. april 2020

Aalestrup bør også have et ambulanceberedskab

Kan eventuelt placeres på grund ved rundkørslen i nord

onsdag 01. april 2020

Hurtig kommunal indsats kan redde arbejdspladser

Planlagte byggeopgaver bør fremrykkes

onsdag 01. april 2020

Himmerlandskød har købt hestehospitalet i Aalestrup

Planlægger større udvidelse i Aalestrup

fredag 20. marts 2020

Job-bank oprettes nu også i Vesthimmerland

Beredskabet klart hvis behovet opstår

torsdag 19. marts 2020

Corona kommer til Farsø

Paramedicinere tjekker borgere i eget hjem

onsdag 18. marts 2020

Vigtigt at støtte lokale butikker

Formanden for Aalestrup Handel & Erhverv med opfordring

onsdag 18. marts 2020

Aalestrup får måske en jordemoderkonsultation

Det nye læge- og sundhedshus skal rumme konsultationen

onsdag 18. marts 2020

Nødpasning ikke nødvendig i Aalestrup

Kun ros til elever, forældre og lærere

torsdag 12. marts 2020

Borgmesterens kalender er næsten tom

To vielser på rådhuset er stadig i kalenderen

torsdag 12. marts 2020

20 børn kom i skole i Aalestrup

Udmelding til forældrene i løbet af torsdagen

Arkiv

ingen nyheder i denne liste