onsdag 22. marts 2017

Højt niveau til den årlige fluebindingskonkurrence

Af: Lars Lindberg

Lystfiskerforeningen holdt Aalestrup Open

Deltagerne var en god blanding af foreningens egne medlemmer og dygtige fluebindere udefra.

AALESTRUP: Lørdag slog Aalestrup Lystfiskerforening dørene op til en årligt tilbagevendende begivenhed - Aalestrup Open i fluebinding.

De lokale lystfiskerientusiaster plejer at have held med at tiltrække nogle af landets bedste fluebindere til konkurrencen, og det var også tilfældet i år. Omkring 30 fluebindere fra det meste af Jylland deltog, og blandt dem var blandt andre den regerende Danmarksmester for juniorer og den danske vicemester for seniorer. Deltagerne dystede i otte forskellige kategorier, og Aalestrup Lystfiskerforenings sponsorer havde disket - eller fisket fristes man jo næsten til at sige - op med nogle flotte præmier.

Dagen igennem blev der produceret en lang række farvestrålende og fantasifulde fluer, og fluebinderne holdt tungerne lige i munden, når fjer, glitter og andet fiskemundgodt skulle monteres på krogene. 

Den koncentrerede stemning betød dog ikke, at der var stille i lokalet. Snakken gik muntert på tværs af bordene, og det er netop idéen med konkurrencen, fortalte Søren Glerup, der var Aalestrup Lystfiskerforenings tovholder på arrangementet.

- Deltagerne var en blanding af vores egne medlemmer og nogle rigtig dygtige folk udefra, og hyggen var bestemt i højsædet. Vi havde en god dag blandt rare mennesker, og vi inspirerede hinanden lidt på kryds og tværs. Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget laksefluer eksempelvis udvikler sig over tid, men der er alligevel altid nogen, som prøver noget nyt, og det er sjovt, når de deler deres erfaringer, sagde Søren Glerup, der selv underviser i fluebinding i Aalestrup Lystfiskerforening.

Konkurrencen startede klokken ni lørdag morgen, og præmierne blev uddelt ved fem-tiden om eftermiddagen, så både deltagere og arrangører fik en god, lang dag i fluernes tegn.


onsdag 20. juni 2018

350 deltager i møde om sundhedshus i Aalestrup

Regionsrådsformand Ulla Astrup deltager også

onsdag 20. juni 2018

Masser af sport til byfesten i Hvam

Af Hanne Monrad HVAM: I aften onsdag starter By- og Sportsfesten i Hvam. Årets Kvikløb bliver...

onsdag 20. juni 2018

Gedeskægsfesten har lagt op til en slutspurt

Af Hanne Monrad GEDSTED: Hele ugen er der fest i Gedsted og det omfattende program er klar til at...

fredag 15. juni 2018

Transportminister ser på en mere nordlig motorvejslinje efter vesthimmerlandsk besøg

Transport-, Bygnings og Boligminister Ole Birk Olesen er positivt stemt overfor en mere nordlig...

fredag 15. juni 2018

Hash på toilettet i Knabergården

I går aftes, lidt over ti, overraskede politiet to unge mænd og en dreng på dametoilettet i...

onsdag 13. juni 2018

Regnvejr drillede flyarrangement i Gedsted

Af Hanne Monrad  GEDSTED: Der var lagt op til en festlig markering af etårsdagen for...

onsdag 13. juni 2018

Gedeskægsfesten er klar til at blive affyret

GEDSTED: Så er Gedsted snart klar til en ny Gedeskægsfest med masser af spændende aktiviteter på...

onsdag 06. juni 2018

Stor aktivitet ved kirken i Aalestrup

18. juni er der licitation på et nyt byggeri

onsdag 06. juni 2018

Grundlovsdag for 1200 børn i det fri i Aalestrup

Børnenes Grundlovsdag fejret med maner på stadion

onsdag 30. maj 2018

Badesæsonen indledes på lørdag i Aalestrup

På lørdag sker den officielle åbning endelig

Arkiv

ingen nyheder i denne liste