Af Torsten Hansen
Artiklen opdateres
VESTHIMMERLAND: Kabalen med navne på de forskellige poster i konstitueringen efter kommunalvalget i Vesthimmerland er ved at være på plads. Men helt til det sidste bliver kampe taget.
De tre små partier i konstitueringsaftalen, SF, DF og VesthimmerlandsListen er klar med deres navne.
- Vi har fordelt vores to formands og næstformands poster sådan, at jeg bliver formand for Beskæftigelsesudvalget, mens Liselotte Lynge Jensen bliver næstformand i Sundhedsudvalget, siger Brian Christensen, Dansk Folkeparti.
SF har også to pladser i det kommende byråd. Under konstitueringen fik de forhandlet dem frem til at få viceborgmesterposten, samt næstformandsposter i Børne- og Familieudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. SF får også en plads i Økonomiudvalget.
Theresa Berg Andersen bliver ny viceborgmester.
- Vi har valgt at Niels Heebøll bliver næstformand i de to udvalg, mens jeg tager pladsen i Økonomiudvalget. Jeg forventer også, at der bliver lidt at lave som viceborgmester, det har den kommende borgmester Per Bach Laursen lovet at der bliver, siger Theresa Berg Andersen.
Kirsten Moesgaard sidder alene for VesthimmerlandsListen. Hun bliver næstformand i Teknik- og Miljøudvalget.
Venstre mangler onsdag morgen at sætte navn på en af de pladser de er blevet tildelt. Men det står klart at Per Bach Laursen bliver borgmester. Inger Nielsen bliver formand for Børne- og Familieudvalget og Jens Lauritzen bliver formand for Vesthimmerlands Forsyning. Der er endnu ikke sat navn på næstformandsposten i Beskæftigelsesudvalget. Derimod ligger det fast, at Morten Mejdahl bliver formand for Færgebestyrelsen.
Konservative får anden viceborgmesterposten og to pladser i Økonomiudvalget.
Partiet har endnu ikke sat navne på posterne.
- Vi mødes først på søndag, hvor vi bliver enige om, hvem der skal stå hvor. Jeg skal ikke være 2. viceborgmester, og jeg kunne foreslå, at Allan Ritter og Svend Jørgensen besætter vores to poster i Økonomiudvalget. De to er stærke på tal. Men det er kun mine tanker, siger Knud Kristensen.
Han har ingen kommentarer til hans egen situation, hvor det tyder på, at han ingen betydende poster får.
Socialdemokratiet havde planlagt at mødes tirsdag aften, hvor posterne skulle placeres. Men mødet er udsat til onsdag eftermiddag.
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
VESTHIMMERLAND: Man kan vel godt sige heldigvis til, at Vesthimmerland ikke er blevet pålagt...
ingen nyheder i denne liste