AALESTRUP: I Aalestrup optrappes arbejdet nu for at kunne bevare lægefunktionen i byen og måske udbygge viften af sundhedstilbud. Det forestiller man sig sker i et nyt læge- og behandlerhus, som en gruppe under AIF Erhvervsklub og foreningen Aalestrup Handel & Erhverv presser på for at få opført på en del af den tidligere Colasgrund ved Testrupvej i Aalestrup.
- Vi går all in nu, lyder det fra gruppen som vajrer morgenluft efter at Sundheds- og Ældreministeriet i januar har opslået en pulje på foreløbig 200 mio. kr. til investering i moderne læge- og sundhedshuse, der understøtter lægedækningen og det nære sundhedsvæsen i alle dele af landet.
Puljen kan søges af regioner og kommuner. I Aalestrup er politikeren Per Bisgaard (V) medlem af byrådet i Vesthimmerlands Kommune og af Regionsråd Nordjylland. Per Bisgaard har allerede taget kontakt til ældre- og sundhedsministeren, repræsentanter for den lokale gruppe har været til møde med kommunen, herunder borgmester Per Bach Laursen, kommunaldirektør Henrik Kruuse og afdelingschef Benthe Bach Poulsen. Der har desuden været møde med regionsrådsformand Ulla Astmann - og senest er der indgået aftale med advokat og projektrådgiver Mogens Dam Lentz, Aarhus, som med stor succes tidligere har skaffet financiering af aktiviteter i både Aalestrup og Gedsted. Lokalt er fhv. revisor og økonomidirektør Jørgen Monrad tovholder.
Projektgruppen under de to lokale foreninger har tidligere arbejdet med planer om center og sundhedshus i privat regi på en del af Colas-grunden. Men hvis huset skal opføres med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje vil der blive tale om et hus i enten kommunalt eller regionalt regi. Lykkes det at få tildelt midler fra puljen, er der mulighed for at gruppen kan "udvide" projektet med en privat del, som kan tilføre eller fastholde andre funktioner i Aalestrup.
- Vi synes, at det er rettidig omhu at forsøge at sikre, at vi også i årene fremover har et velfungerende lægehus i Aalestrup. Derfor vil vi gerne samarbejde med de to nuværende læger og skabe mulighed for, at der i et nyt lægehus bliver plads til et yderligere antal læger, siger Per Bisgaard.
Men gruppen ser også gerne, at der skabes mulighed for at få andre sundhedsaktiviteter ind i huset. Det kan være fysioterapi, kiropraktor, fodklinik, tandlæge, kostvejleder, genoptræningscenter og andet som er sundhedsmæssigt relateret.
Gruppen har tidligere gennemført et orienteringsmøde med mulige lokale brugere af huset. Her blev der fra flere sider vist interesse for ideen om at leje sig ind i et læge- og sundhedshus frem for at skulle eje. Ved at leje sig ind i huset skønnes det, at det kan være nemmere, at få f. eks. yngre læger til at overtage en praksis. Det samme kan være tilfældet for andre i sundhedssektoren.
Da Aalestrup er den by i Vesthimmerlands Kommune, der har den næsthøjeste befolkningstilvækst, skønner gruppen, at det er vigtigt at arbejde for at bevare og udbygge sundhedsfunktionerne.
Vesthimmerlands Kommune har tidligere givet gruppen tilsagn om en byggegrund til formålet på favorable vilkår ved Testrupvej. Men kommunen arbejder også med etablering af et sundhedshus i Farsø og politisk prioriteres arbejdet her højt. Derfor må projektgruppen i Aalestrup arbejde på egen hånd, og har for egne midler og med tilskud fra Danske Banks Fond entreret med Mogens Dam Lentz om assistance til underbygning af ansøgningen til ministeriet. Ansøgningsfristen er 5. marts i år, så der skal arbejdes hurtigt. Kommunen skal blåstemple ansøgningen og det forventer man sker 1. marts.
Stor tilfredshed med afviklingen og den hjælp der blev ydet
Kvinderne vil "ryste posen" og se på mulighederne
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
ingen nyheder i denne liste