Himmerlandsgruppens direktør, redaktør Thorkil Christensen, Aars Avis (t.h.) overrækker i overværelse af vicedirektør, redaktør Lars Rabøl, Farsø Avis (t.v.), det synlige bevis i form af en stor vandrepokal – til Vesthimmerlands Avis, repræsenteret ved salgskonsulent og "blæksprutte", Hanne Monrad, Aalestrup.
AALESTRUP: Vesthimmerlands Avis blev lørdag hædret med prisen "Himmerlandsgruppens bedste Ugeavis" og avisens salgskonsulent og "blæksprutte", Hanne Monrad, Aalestrup, blev tildelt Himmerlandsavisernes vandrepokal. Det skete i forbindelse med gruppens generalforsamling på Suldrup Kro.
Himmerlandsaviserne, der er Danmarks største og ældste sammenslutning af lokale ugeaviser, kårer hvert år "Himmerlandsgruppens bedste ugeavis". Det sker efter nøje vurdering og indstilling fra et hemmeligt udvalg, der ser på avisens helhedsindtryk, læsertal, redaktionel standard, grafisk opsætning og salgsmæssige tiltag.
Prisen blev uddelt første gang i 2014, og er siden modtaget af Folkebladet Støvring, Nibe Avis, Farsø Avis og Hadsund Folkeblad.
Prisen blev overrakt af Himmerlandsgruppens direktør, redaktør Thorkil Christensen, Aars.
Thorkil Christensen motiverede tildelingen af prisen til Vesthimmerlands Avis, og nævnte de mål, som Himmerlandsgruppens bedste ugeavis skal opfylde. Heri hedder det bl.a.:
- Avisen skal have præsteret redaktionelle forbedringer i et forsøg på bedst muligt at afspejle, hvad der rører sig i udgivelsesområdet, og forbedringerne skal sætte et positivt aftryk på avisens målinger i Gallup.
Ud over at udsende den trykte udgave skal avisen være aktiv på internettet og på sociale medier, den skal udvikle sig grafisk på papir og som digital udgivelse. Der skal endvidere være vist tegn på fremme af salgsaktiviteter og redaktionelle ideer.
Hanne Monrad har været ansat på Vesthimmerlands Avis i en årrække. Hun er en "ildsjæl" på egnen og arbejder sammen med bladets øvrige medarbejdere, ihærdigt med avisen. Det sker i en tid, hvor det økonomiske grundlag for avisen er blevet mindre som en følge af butiksdød og konkurrence fra andre medier. Alligevel er det lykkedes at fastholde en god standard og høje læsertal på Vesthimmerlands Avis, som også har vundet markedsandele i nabobyerne. Det skyldes ikke mindst Hanne Monrads ihærdige og vedholdende arbejde, sagde Thorkil Christensen.
Himmerlandsaviserne udgøres af de ni lokale ugeaviser, som tilsammen dækker Himmerland geografisk »fra kyst til kyst«. Det er Aars Avis, Farsø Avis, Folkebladet Støvring, Hadsund Folkeblad, Hobro Avis, Nibe Avis, Vesthimmerlands Folkeblad, Vesthimmerlands Avis og Østhimmerlands Folkeblad. Himmerlandsgruppen, der har eksisteret i 44 år, er formelt den sammenslutning, der står bag samarbejdet om de ni lokalaviser.
Nu er målet ved at være nået i Aalestrup
Mange gæster da butikken havde udendørs åbning
Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen
Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen
I år bliver der fokus på mængden af take-away affald
Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18
Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre
Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...
Snart flytter de mange maskiner til andre gader i Aalestrup
Skolens personale "sover med støvlerne på"
ingen nyheder i denne liste