onsdag 23. maj 2018

Hesselvang bliver certificeret

HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund bliver nu første certificerede senioridrætscenter i Nordjylland.

Konsulent Thomas Arentz fra Dansk Arbejder Idrætsforbund var på besøg på Hesselvang.

Som noget helt nyt bliver Hesselvang det første ældrecenter i Nordjylland der bliver certificeret, og får status som senioridrætscenter. Det vil sige at idrætten kommer i daglig fokus på Hesselvang.

En stor skare af 20 frivillige var mødt op for at bakke op om projektet, og for at høre konsulent Thomas Arentz fra Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), holde foredrag om hvordan det hele bliver skudt i gang. I første omgang bliver det anlæggelse af en krolfbane, som allerede vil blive etableret den sidste mandag i denne måned. 

Certificeringsaftalen er kommet i stand gennem DAI, som i samarbejde med Vesthimmerlands kommune bl.a. har peget på Friplejehjemmet Hesselvang, og her var man ikke sen til at hilse velkomment til tilbuddet om at blive senioridrætscenter. I forvejen har Hesselvangs beboere rigtig mange sportslige aktiviteter i gang, og her tror man på at fremtidens ældre i højere grad end nu, ønsker at være fysisk aktive, og den udvikling vil Hesselvang gerne imødegå med bl.a. dette initiativ. 

DAI tilbyder kommuner i hele landet certificering til de ældrecentre der opfylder kriterierne herfor. 

Aftalen bygger på at seniorer fra lokalområdet i høj grad bliver det bærende element i projektet, da de frivillige seniorer dels selv opfordres til at komme og deltage i idrætsaktiviteterne, men også ud fra princippet hvor ”borger hjælper medborger”. Det bliver et samarbejde mellem disse frivillige seniorer, beboere og personale om at få minimum 3 ugentlige idrætsaktiviteter afviklet. Her tænkes på aktiviteter som f.eks. krolf, siddegymnastik, seniormotion, erindringsdans, styrketræning, cross boule, curling, stigegolf, petanque, cykling, fysisk træning for demente m.m.

DAI påpeger at det er meget væsentligt, at det er kvalificerede instruktører som skal varetage aktiviteterne. Derfor er der mulighed for, at både frivillige og ansatte kan tilbydes nem og kvalificeret viden og kunnen gennem DAIs senioridrætsakademi, som hjælper med at sammensætte den vidensprofil og høje faglige viden, som senioridrætscenteret måtte ønske. 

Anlægger oplevelsehave

Et senoioridrætscenter skal bl.a. skabe et frivilligt foreningsmiljø omkring sine aktiviteter. Det kan enten ske ved at der skabes en frivillig forening på stedet, eller der indledes samarbejde med allerede eksisterende foreninger i nærområdet. I den forbindelse er de fysiske rammer meget fint tilstede på Hesselvang, da den store pavillon i perioder kan fungere som klubhus, og der vil være nem adgang til toiletfaciliteter. 

Når den projekterede oplevelseshave Frøsangbakken, forhåbentlig også snart bliver en realitet, vil rammerne være helt og aldeles optimale for at skabe gode bæredygtige oplevelser og meget spændende faciliteter for alle brugere af senioridrætscenter Hesselvang.

I løbet af sommeren vil der blive afholdt en festlighed med officiel markering af certificeringen, fortælelr Alice Skals og Dorthe Bredtoft fra Hesselvang. 

Friplejehjemmet ser med glæde det spændende projekt i møde, og håber med at være det første senioridrætscenter i Nordjylland, at øvrige ældrecentre også vil tage den gode idé til sig.


onsdag 20. juni 2018

350 deltager i møde om sundhedshus i Aalestrup

Regionsrådsformand Ulla Astrup deltager også

onsdag 20. juni 2018

Masser af sport til byfesten i Hvam

Af Hanne Monrad HVAM: I aften onsdag starter By- og Sportsfesten i Hvam. Årets Kvikløb bliver...

onsdag 20. juni 2018

Gedeskægsfesten har lagt op til en slutspurt

Af Hanne Monrad GEDSTED: Hele ugen er der fest i Gedsted og det omfattende program er klar til at...

fredag 15. juni 2018

Transportminister ser på en mere nordlig motorvejslinje efter vesthimmerlandsk besøg

Transport-, Bygnings og Boligminister Ole Birk Olesen er positivt stemt overfor en mere nordlig...

fredag 15. juni 2018

Hash på toilettet i Knabergården

I går aftes, lidt over ti, overraskede politiet to unge mænd og en dreng på dametoilettet i...

onsdag 13. juni 2018

Regnvejr drillede flyarrangement i Gedsted

Af Hanne Monrad  GEDSTED: Der var lagt op til en festlig markering af etårsdagen for...

onsdag 13. juni 2018

Gedeskægsfesten er klar til at blive affyret

GEDSTED: Så er Gedsted snart klar til en ny Gedeskægsfest med masser af spændende aktiviteter på...

onsdag 06. juni 2018

Stor aktivitet ved kirken i Aalestrup

18. juni er der licitation på et nyt byggeri

onsdag 06. juni 2018

Grundlovsdag for 1200 børn i det fri i Aalestrup

Børnenes Grundlovsdag fejret med maner på stadion

onsdag 30. maj 2018

Badesæsonen indledes på lørdag i Aalestrup

På lørdag sker den officielle åbning endelig

Arkiv

ingen nyheder i denne liste