onsdag 11. juli 2018

Uddeleren i Aalestrup vendte hjem til 30 års jubilæum

AALESTRUP: Per Mortensen, eller Brugs Per som han også er kendt, havde i torsdags 30 års jubilæum som uddeler - de fleste af dem i Aalestrup.

Der har været en lille tre årig afstikker til Farsø, men i januar vendte han tilbage til Aalestrup. Dog ikke uden betænkeligheder.

- Det var en lidt svær beslutning, for jeg var jo taget herfra. Det skulle lige overvejes lidt, og jeg vendte det også med min kone Karen, inden jeg tog beslutningen, siger Per Mortensen.

Til jubilæet havde han fået stillet tre store grill op og arrangeret et par fadølshaner. Der blev fyldt godt op ved bordene foran butikken, da uddeleren skulle fejres.

Returen til Aalestrup har været en stor succes. Butikken er kommet på rette vej igen, og kunderne har taget rigtig godt imod deres uddeler.

- Det er da dejligt, at kunderne reagerer med at sige velkommen hjem og begynder at komei butikken igen. Det kunne jo ikke passe, at det var så svært at drive Super Brugsen i Aalestrup. Når det var gået godt før, så måtte det også kunne lade sig gøre igen, siger Per Mortensen om udfordringen, der ventede ham.

Han vil ikke kritisere den tidligere uddeler for resultaterne. Resultater som viste dalende omsætning og dalende kundegrundlag i butikken.

Hvordan udviklingen er blevet vendt, fortæller Per Mortensen derimod meget gerne om - især hvordan kunderne skal behandles og personalet plejes. 

- Vi taler pænt med kunderne, og prøver altid at finde et svar til dem, hvis der er noget, de mangler. Personalet synes forhåbentligt, det er sjovt at komme på arbejde. Der er ikke noget mystisk over det, man skal bare behandle dem ordentligt, og tale sammen om hvad vi skal opnå, så alle ved, hvilken retning vi skal i, siger Per Mortensen.

 

Der ligger forskellen

Retningen for butikken er blandt andet at satse på mere digital markedsføring for at nå ud til de yngre kunder. Her virker slagtilbud for både vådservietter, alkopops og sports cola.

- Så skulle de gerne købe andre ting, når de kommer i butikken. Vi har også fået en ny slagter, og så har vi satset lidt ved at ansætte en ny sous-chef. Og tallene ser fornuftige ud, som Per Mortensen siger med vanlig jydsk underdrivelse.

Den største forandring i de 30 år som uddeler har været den digitale udvikling. Dengang i 1988 for 30 år siden var der en computer på kontoret, men den kunne ikke rigtig noget uden mennesker.

Nu klarer computerne stort set det hele, så længe der lige bliver rettet i tallene engang imellem.

- Der bliver automatisk bestilt varer, og vi skal så rette, hvis der er en fejlleverance, eller bestille mere ind hvis vi kører et knaldtilbud. Hurtigheden i kommunikationen er den største forskel, siden jeg startede. Det er der forskellen ligger i mine øjne. Menneskene er de samme, og så længe man lytter til dem og hjælper dem, bliver de forhåbentlig ved med at handle i butikken, siger Per Mortensen.


onsdag 19. september 2018

Lørdag med fokus på klima, cafebus og underholdning

Aalestrup Handel & Erhverv har igen en lørdag med aktiviteter for borgerne i Aalestrup

onsdag 19. september 2018

Rekordstort oveskud fra Knaberfesten 2018

Årets overskud er det største i Knaberfestens historie

onsdag 19. september 2018

Aalestrups borgere må tage ejerskab af Hotel Hvide Kro

Lokale spekulerer over, hvad der skal ske med kroen

onsdag 12. september 2018

Hotel Hvide Kro er erklæret konkurs

Af Hanne Monrad Fredag eftermiddag meldte kroejer Hans Ettrup, at Hotel Hvide Kro I Aalestrup var...

onsdag 12. september 2018

Ny større butik til hobbydyr

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Firmaet HesteGrovvaren på Testrupvej i Aalestrup havde fredag...

fredag 07. september 2018

Skubbet i Skals Å af en gal ko

En kanoudflugt kunne være endt helt galt for i alt 30 elever og lærere, som torsdag eftermiddag...

onsdag 05. september 2018

EU-støtte til Gedsted, Vesterbølle og Fjelsø

Men nordjysk DF-politiker ærgrer sig over systemet

onsdag 05. september 2018

Vennepunktet i Gedsted klar til 30-års jubilæum

GEDSTED: Tro det eller ej – Vennepunktet i Gedsted kan i den kommende sæson fejre sit 30-års...

onsdag 05. september 2018

Børnehave i Aalestrup fik det grønne spireflag

AALESTRUP: Børnehaven i Aagade holder hvert år en sommerfest for børn, søskende og forældre. I år...

onsdag 29. august 2018

Teaterforening klar til ny sæson

Og der bliver igen cabaret i Gedsted i samarbejde med Vennepunktet

Arkiv

ingen nyheder i denne liste