AALESTRUP: Bordene var fint dækket op og pyntet i efterårsfarver, da støtteforeningen ”Aaglimts Venner” havde inviteret til den årlige høstfest.
Som altid var der mange, i år var der 105, mødt op.
Det er plejecentrets beboere, pårørende og dagcentrets brugere.
Aftenen begyndte, som altid med en lækker middag, dejlig gammeldags hjemmelavet mad fra Hotel Simested Kro. Forinden havde plejecentrets leder, Bodil Kjær budt velkommen til de mange der havde taget imod invitationen.
Ind imellem retterne blev årets høsttale holdt og som traditionen byder, var det, det regerende Knaberpar. Penille Ørum Andersen og Ejner Noe, der var mødt op for at fortsætte den gode tradition.
De indledte deres tale med at sige:
- Tak for invitationen til at deltage i den årlige høstfest her på ”Aaglimt”. Vi har glædet os til i aften, for en høstfest er altid noget helt specielt. Vi har selvfølgelig set frem til at være i selskab med jer og til at spise festmaden sammen med jer.
Og så er vi glade for at kunne videreføre en tradition, hvor Knaberparret holder talen her ved høstfesten. I år har vi valgt, at vi holder talen i fællesskab. Vi repræsenterer jo to forskellige generationer.
Derefter blev det en ping-pong mellem Knaberparret. Med aldersforskellen mellem de to, er der jo forskellige minder og holdninger til høsten.
- For mig er høsten noget med store maskiner, der kører uafbrudt både om dagen og om natten og så er det noget med landmænd, der har meget travlt – og som går rundt og er lidt nervøse for dårligt vejr, og om de nu når det hele, sagde Penille Ørum Andersen
Ejner Noe kunne replicere, at hans første minder om høsten ligger næsten 60 år tilbage. Og han kunne huske en masse ord, der var forbundet til høstarbejdet, som Knaberpigen ikke helt var dus med. Og så blev minderne om høsten og høstfesterne på landet fundet frem.
Knaberkongen sluttede med at citere fra sangen ”Marken er mejet”:
”Loen vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser nok”.
Altså når man tænker tilbage på noget, der skete for mange år siden, så kommer tingene let til at stå i et rosenrødt skær.
Høstfesterne er nogle rigtig gode aftener at tænke tilbage på. Når det var rigtig godt, var der regnvejr. Så kunne man sidde inde og tænke på, at høsten lå tørt og lunt under taget.
Årets gang sammenlignes tit med menneskelivet. Foråret er barndom og ungdom, sommeren er den modne tid og efteråret er den periode i livet, hvor man ældes.
Der er noget smukt ved alle årstider.
Om foråret er alt så smukt og friskt og dejligt. Det starter med at løgene vælter op af mulden og springer i blomst. Træerne får blade og naturen bliver grøn.
Fuglene lægger æg og herser og regerer dagen lang for at hente føden hjem til de sultne unger. Og ikke mindst, så bliver dagene længere, og efterhånden bliver det lyst hele døgnet.
Om sommeren modnes høsten, det bliver lunt og man kan bade i hav og fjord, spise ude og i det hele taget færdes i naturen døgnet rundt.
Efteråret er høstens tid, men det er også den tid, hvor alt i naturen får smukke farver. En efterårsdag i skoven kan være en ualmindelig smuk oplevelse.
På samme måde kan ”livets efterår” være smukt og fyldt med glæde. Det kan være en tid, hvor man med glæde kan tænke tilbage på de oplevelser, som livet har budt på.
Det er også en periode i livet, hvor man når frem til en dybere forståelse og erkendelse af menneskelivet og en større indsigt i, hvad det er, der driver og bærer os gennem livet.
Tak for en god høstfest. Vi vil ønske jer alle sammen et godt ”efterår”.
Efter Knaberparrets høsttale blev middagen afsluttet og en anden god tradition, der blev holdt i hævd var,at musikeren Gert Degn også var mødt op for at spille til sangene og under middagen. Der blev også tid til en lille dans, før den hyggelige aften var slut.
Stor tilfredshed med afviklingen og den hjælp der blev ydet
Kvinderne vil "ryste posen" og se på mulighederne
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
ingen nyheder i denne liste