- Din lokale ugeavis

onsdag 24. oktober 2018

Første spadestik taget til nyt konfirmandhus i Aalestrup

Af: Hanne Monrad

Efter lang ventetid er arbejdet med det nye hus igangsat

Kirkeværge Knud Gert Sørensen, formand for Menighedsrådet, Lisbet Primdahl og Knaberkonge Ejner Noe tager det første spadestik til et nyt konfirmandhus i Aalestrup.

AALESTRUP: Efter en lang ventetid, blev det første spadestik taget til det nye konfirmandhus i Aalestrup.

Aalestrup Menighedsråd havde inviteret alle til at deltage i ceremonien, fredag eftermiddag, når der blev givet grønt lys for arbejdet med at få renovation og tilbygning sat i gang på konfirmandhuset på Kirkevej i Aalestrup. Og det skulle naturligvis gå rigtig til med at prominente personer skulle gribe om spaden og grave det første hul.

Arkitekt Henning Pilgaard, Fjelsø, indledte med at fortælle om projektet og røbede, at man faktisk først på dagen, havde fået alle tilladelser i hus. Der havde været en fire ugers høringsperiode og heldigvis kom der ingen indsigelser.

Arkitekten kunne også fortælle at alle håndværkere var på plads og de ville gå i gang med arbejdet i mandags.

Efter licitationen, som blev holdt for et par måneder siden, er det Murerfirmaet Martin Christensen, Aalestrup, Tømrer – og snedkermester Torben Halkjær, Aalestrup, Aalestrup Smede og VVS Teknik ved Gert Madsen, Hessellund El, Gedsted. Malermester Per Hougaard, Farsø, Lillegården Ventilation, Hobro, der skal i gang med det store arbejde, som har et budget på 5,4 millioner. Konfirmandhuset bliver udbygget med 236 kvadratmeter, så der i alt bliver 412 kvadratmeter under tag.

Det omkringliggende areal bliver naturligvis også renoveret med flot anlæg, parkeringspladser og stisystemer. Rækværket mod kirkegården bliver erstattet af en grøn hæk.

Medlem af Menighedsrådet Per Bisgaard, indledte seancen med at byde velkommen til de fremmødte, håndværkere, personale og andre gæster, der havde valgt at være med til det højtidelige øjeblik.

Det var en treenighed, der havde fået den æresfulde opgave at foretage det første spadestik. Formand for Menighedsrådet Lisbet Primdahl og kirkeværge Knud Gert Sørensen måtte dog deles om den ene spade, men den regerende Knaberkonge, Ejner Noe fik en spade for sig selv. Men gravet blev der og dermed var der officielt sat gang i projektet. De to spader vil blive hængt op sammen med en sølvplade i det nye konfirmandhus, som forventes af stå færdig til St. Bededag i maj.

Knaberkongen Ejner Noe er altid god for et festligt indslag og han fik da også ordet og gav et lille vers med i dagens anledning: 

Første spadestik ved det nye konfirmandhus.

Når kirkeklokken lystigt kimer og minder om at dagen deles kan i sekunder, i minutter og i timer,

så blander lyden sig med orglets brusen og hæver sig med vindens susen.

Og det får vel de fær'ste til at klage, når den svæver over byens tage.

Nuvel det er en fin og gammel skik, at man markerer allerførste spadestik.

Vi håber på at huset bli'r til glæde og til gavn, at det vil så respekt om byens og om kirkens navn,

og at det bli'r godt for præst og graver, organist og Vagn.


onsdag 22. marts 2023

De små fra Aalestrup med i kæmpe kor

Af Ture DamtoftAALESTRUP: De kom fra hele Vesthimmerland og også Aalestrup og Gedsted - de næsten...

onsdag 22. marts 2023

Et aktivt sportsligt år i Aalestrup Idrætsforening

Basketball-afdelingen havde 50 procent fremgang

onsdag 15. marts 2023

Aalestrup Outlet lukker

Af Hanne MonradAALESTRUP: Butikken ”Din Lokale Outlet” i Vestergade i  Aalestrup, har meldt...

onsdag 15. marts 2023

Kulturuge sluttede med maner

Kulturprisen blev i år tildelt Hessels Venners Laug

onsdag 08. marts 2023

Mr. Nordic var på besøg i Aalestrup

Bertel Haarder samlede en fyldt sal i Sognehuset

onsdag 08. marts 2023

Stor "ulykke" som øvelse i Aalestrup

Op mod 150 personer deltager i øvelsen

onsdag 01. marts 2023

Tidligere turistchef bliver egnens ny erhvervschef

Anna Oosterhof tiltræder mandag, 3. april som ny erhvervschef

onsdag 01. marts 2023

Thorup-firma tager ged med på dyrskue

THORUP: Ligesom landbrugene bliver landbrugsmaskinerne også  større og større. Noget som Emil...

onsdag 11. januar 2023

Dobbeltjubilar fejret i Simested

Birger Frandsen fejret for 40 års jubilæum

onsdag 11. januar 2023

Brandmand i Aalestrup hædret for god indsats

"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: