Himmerland: Den hyggelige Rold Store Kro med den smukke natur, var også i år rammerne om præsentationen af den nye bog ”Barn af Himmerland”. Bogen udkommer hvert andet år og denne er den tyvende bog i rækken.
Det er Lions klubberne i Himmerland, der står bag bogudgivelsen. Den første bog kom i 1978 og gennem tiderne er der blevet fortalt et utal af gode historier og levnedsbeskrivelser fra en række af himmerlændinge, nogle er stadig bosatte her, mens andre har forladt egnen, men alligevel har mange erindringer om en barndom eller ungdom på godt og ondt. Men de gode historier er i overtal.
Formålet med at udgive disse bøger, er at bevare bevaringsværdige egnsskildringer, som måske ikke på anden vis ville være blevet overleveret til eftertiden eller gjort offentligt tilgængelige.
Alle dette års bidragsydere til bogen var blevet inviteret sammen med redaktionsudvalget og pressen til en eftermiddag på Rold Store Kro, hvor man startede med en lækker frokost.
Formand for redaktionsudvalget Einer Larsen, Aalestrup, bød velkommen og fortalte kort om bogens historie og den nye bogs tilblivelse. Blandt andet kunne Einer Larsen fortælle at salget af bøgerne har givet over en million i overskud som naturligvis også går til Lions klubbernes humanitære arbejde i ind-og udland.
Lions klubberne i 11 himmerlandske byer står bag bogen og redaktionsudvalget består af Knud Trier, Hobro, Frode Sønderstrup, Løgstør, Ole Sommer, Aars, Per Holm, Aars, Einer Larsen, Aalestrup, Anne Jakobsen, Rold og Peter Harritsø, Arden.
Efter frokosten var det så tid at præsentere bogen og Einer Larsen stod for præsentationen af de enkelte forfattere og fortalte lidt om indholdet i deres indlæg. Bogens forsidebillede er i år en akvarel malet af Helle Nøhr, Galleri Kvisten i Hornum og er et flot motiv fra Simested Å ved Jernbanebroen.
Enkelte af forfatterne havde fået forfald, men en stor del havde valgt at være med til præsentationen og få et eksemplar af årets bog med hjem.
De 19 bidragsydere har til bogen leveret et bredt indhold af skildringer fra Himmerland med hver sine personlige betragtninger, lige fra historier om firmaer, familier, sport, spejderliv, landbrug, eventyr og heksekunst.
Aldersmæssigt er det naturligt, at det er de lidt ældre forfattere, der har givet et bidrag til bogen, men det er jo også dem, der husker de gode gamle dage.
Blandt de 19 forfattere, som er blevet udvalgt til denne udgave af ”Barn i Himmerland”, er Per Sand, som er født og opvokset i Hvilsom, han har kaldt sit indlæg ”Hvilsom – krøniken, en landsbydrengs dagbog”. Han har en god erindring om en travl og farverig barndom i 50 érne, med leg og sport og et godt sammenhold. Per Sand flyttede fra Hvilsom, som 16 årig, men han husker stadig sine oplevelser som dreng på egnen.
En anden der har tilknytning til Hvilsomegnen, er Jørgen Pontoppidan, som dog har sine rødder på Silkeborgegnen, men flyttede til Himmerland i 1982, hvor han blev sognepræst i Hvornum og Snæbum sogne. Senere blev Jørgen Pontoppidan også provst og borgmester i Hobro. Han slutter sit indlæg i bogen med udtalelsen -” Jeg føler mig som et barn af Himmerland”.
På Frugtvejen i Korsø bor Jens Kristian Pedersen, som i mange år har tænkt på at skrive sine erindringer, men ikke har fået gjort alvor af det før nu, hvor han fortæller om sit liv i ”Barn af Himmerland”. Han fortæller om sin opvækst ved Møldrup, om sine år som landmand, om sin familie, om livet på en stor gård og senest på den hyggelige ejendom ”Høstakken” i Korsø.
Andre bidragsydere til bogen er Henri Henriksen, Jens Hald, Lis Thrysøe, Niels Quist- Jensen, Søren Bøgh, Lars Peter Frisk, Arne Holst, Bent Hjort Knudsen, Steen Juulsgaard, Poul Verner Nielsen, Dannie Druehyld, Lars Sennels, Knud Nørgaard, Kurt Kristensen, Søren Kristensen og Bjarne Laustsen.
Alle indlæggene i bogen er meget interessante og giver et flot tidsbillede af en svunden tid.
Formand for redaktionsudvalget, Einer Larsen, sluttede den hyggelige eftermiddag af med at takke forfatterne for at være med til at skrive nogle fremragende lokalhistorier på hvert sit område og fra hver sin egn.
- Selvom der igennem årene er mange, der har skrevet deres historie er udvalget helt trygt ved, at der også fremover vil være nogle interessante fortællinger fra himmerlændinge, siger Einer Larsen. Vi har allerede nogle på hånden til den næste udgave.
Som en højtidelig afslutning på eftermiddagen sang alle tilstedeværende sangen ” Ordene fra Himmerland” som blev forfattet af pastor Paul Chr. Arnbak til præsentationen af ” Barn af Himmerland” i 2014 og som nu er blevet trykt i årets udgave.
”Barn af Himmerland” nummer 20 er nu i handlen og i første omgang er der blevet trykt 2500 eksemplarer.
Af Ture DamtoftAALESTRUP: De kom fra hele Vesthimmerland og også Aalestrup og Gedsted - de næsten...
Basketball-afdelingen havde 50 procent fremgang
Af Hanne MonradAALESTRUP: Butikken ”Din Lokale Outlet” i Vestergade i Aalestrup, har meldt...
Kulturprisen blev i år tildelt Hessels Venners Laug
Bertel Haarder samlede en fyldt sal i Sognehuset
Anna Oosterhof tiltræder mandag, 3. april som ny erhvervschef
THORUP: Ligesom landbrugene bliver landbrugsmaskinerne også større og større. Noget som Emil...
"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard