- Din lokale ugeavis

onsdag 05. december 2018

Kirkesanger i Skals skal udleve sin store drøm

Anne-Mette Sohn Jensen og Sissel Kyrkjebø - synger duet ved julekoncerten i Viborg 14. december.

SKALS/VIBORG: Anne-Mette Sohn Jensen, der er kirkesanger i Skals Kirke skal synge duet med Sissel Kyrkjebø ved julekoncert i Viborg
- Sissel har altid været mit store idol, så det er vildt stort at få lov at synge med hende, siger Anne-Mette Sohn Jensen, som ved julekoncerten i Vibocold Arena fredag den 14. december er gæstesolist hos den norske verdensstjerne
Gennem sin imponerende karriere har den norske sangerinde Sissel Kyrkjebø sunget sammen med andre verdensstjerner som Placido Domingo, José Carreras, Willie Nelson og Diana Krall.
Ved julekoncerten i Vibocold Arena fredag, 14. december skal Sissel også synge duet. Men denne gang er gæstesolisten lokal: Anne-Mette Sohn Jensen, der med god grund blev begejstret ved beskeden om, at Sissel Kyrkebjø har valgt netop hende som sangpartner ved koncerten "Sissels Jul 2018".
- Jamen, det er jo en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har altid været kæmpefan af Sissel og ser meget op til hende. Og nu får jeg lov at synge sammen med mit store idol. Det er da helt vildt, siger Anne-Mette Sohn Jensen med tindrende julelys i øjnene.
Kirkesanger og festsanger
I forbindelse med koncerten efterlyste Sissel Kyrkjebø lokale sangerinder, der ville medvirke i en duet ved julekoncerten. På basis af de indsendte videoer og lydfiler faldt valget på Anne-Mette Sohn Jensen, der ved siden af sit arbejde inden for pædagogik og psykologi bl.a. også er kirkesanger i Skals og desuden synger ved fester og andre private arrangementer.
Forleden mødtes de to sangerinder i BDO Lounge i Viborg, hvor de øvede "Somewhere" fra musicalen "West Side Story", som de sammen skal synge ved julekoncerten 14. december. Det blev også til en hyggelig snak mellem de to sangerinder, der tydeligvis har det godt sammen.
Ros fra Sissel til Anne-Mette
- Anne-Mette har en stor og smuk stemme, der både kan gå i højden og i dybden. Og ikke mindst har hun hjertet og sjælen med i sin sang. Det betyder meget for mig, og jeg glæder mig til at skulle synge sammen med Anne-Mette ved julekoncerten, lød det anerkendende fra Sissel Kyrkjebø.
- Tænk sig, at jeg skulle høre de ord fra en kæmpestjerne som Sissel. Større ros kan jeg ikke få, sagde en jublende glad Anne-Mette Sohn Jensen.
Stort kor og orkester
Ved julekoncerten 14. december får Viborg-sangerinden ikke blot lejlighed til at synge med sit store idol, men også til at opleve samspillet med det internationale kor og orkester, som følger Sissel Kyrkjebø ved dette års juleturné, hvor Viborg bliver én af blot seks danske byer, der får besøg.
- Vi er meget glade for, at det er lykkedes at få julekoncerten til Viborg. Der venter publikum en stor oplevelse, tilmed med et lokalt indslag, når Anne-Mette står på scenen sammen med Sissel, siger adm. direktør Claus Donslund fra Tinghallen, der arrangerer koncerten, som finder sted i Vibocold Arena.


onsdag 22. marts 2023

De små fra Aalestrup med i kæmpe kor

Af Ture DamtoftAALESTRUP: De kom fra hele Vesthimmerland og også Aalestrup og Gedsted - de næsten...

onsdag 22. marts 2023

Et aktivt sportsligt år i Aalestrup Idrætsforening

Basketball-afdelingen havde 50 procent fremgang

onsdag 15. marts 2023

Aalestrup Outlet lukker

Af Hanne MonradAALESTRUP: Butikken ”Din Lokale Outlet” i Vestergade i  Aalestrup, har meldt...

onsdag 15. marts 2023

Kulturuge sluttede med maner

Kulturprisen blev i år tildelt Hessels Venners Laug

onsdag 08. marts 2023

Mr. Nordic var på besøg i Aalestrup

Bertel Haarder samlede en fyldt sal i Sognehuset

onsdag 08. marts 2023

Stor "ulykke" som øvelse i Aalestrup

Op mod 150 personer deltager i øvelsen

onsdag 01. marts 2023

Tidligere turistchef bliver egnens ny erhvervschef

Anna Oosterhof tiltræder mandag, 3. april som ny erhvervschef

onsdag 01. marts 2023

Thorup-firma tager ged med på dyrskue

THORUP: Ligesom landbrugene bliver landbrugsmaskinerne også  større og større. Noget som Emil...

onsdag 11. januar 2023

Dobbeltjubilar fejret i Simested

Birger Frandsen fejret for 40 års jubilæum

onsdag 11. januar 2023

Brandmand i Aalestrup hædret for god indsats

"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: