Poul Erik Jensen skrev en bog om sorgen efter hustruens død og startede foreningen "Carpe Diem". Nu er han indstillet til prisen som Årets Nordjyde.
AALESTRUP: TV2 Nord uddeler igen i år, for tredje gang, prisen ”Årets Nordjyde”. Prisen, der består af en smuk bronzestatuette udformet af Lene Purkær Stefansen samt 50.000 gode danske kroner, går til en nordjyde, der i sit private eller professionelle liv gør en særlig indsats for at hjælpe andre. Og det er nordjyderne selv, der bestemmer, hvem der skal løbe med titlen og æren.
Fra 2. til 24. januar har nordjyderne kunnet indstille venner, kolleger og alle andre nordjyder, de mener, fortjener en ekstra anerkendelse, til prisen. I alt har TV2 Nord modtaget lige over 130 indstillinger.
De mange indstillinger kom 15. februar i hænderne på de tre dommere, Pia Schnoor, Sisse Fisker og Mads Justesen, der har sagt ja til at skære det store felt af indstillede nordjyder ned til blot fem personer. Fem personer som hele Nordjylland får chancen for at stemme på, når det store Årets Nordjyde-show løber af stablen den 25. april på Vendsyssel Teater.
Der findes et hav af mennesker i Nordjylland, der fortjener den pris. Og så er det svært at vælge fem ud, mener de tre dommere
Men lørdag kom så resultatet og fem er blevet nomineret, som kandidat til titlen.
- De fem finalister opfylder ifølge dommertrioen alle sammen det kriterium, der definerer Årets Nordjyde: At gøre noget godt for andre. Men de er samtidig vidt forskellige, forklarer Mads Justesen:
- Det er nogen, der gør noget for andre mennesker på hver sin måde. Det kan være alt fra børn og unge til ældre og alle mulige distinktioner. Og så er det alle sammen nogen, der er kommet ned i maven på andre mennesker, hvis man kan sige det på den måde. Og det er de lykkedes med.
- De her mennesker er alle sammen nogen, der kigger ud over deres egen næsetip og tænker på, hvordan andre mennesker har det og på hvordan man kan gøre noget ekstraordinært for dem.
Foreningen Carpe Diem
En af de fem, der blev nomineret er Poul Erik Jensen, Aaparken, Aalestrup. Han var blevet indstillet med følgende begrundelse:
For en årrække siden mistede Poul Erik sin hustru, der var syg med cancer.
Hustruens død satte noget i gang i Poul Erik Jensen – og det noget blev til Foreningen Carpe Diem, der har til formål at støtte kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier.
”Carpe Diem er en ’lifechanger’ af format,” skriver en indstiller, der gennem Carpe Diem har fået økonomisk hjælp til sin datters efterskoleophold. Efterfølgende har Poul Erik Jensen fortsat haft kontakt med indstilleren for at følge med i, hvordan det gik datteren. En interesse, der berører dybt:
”Det betyder meget, når man nogle gange er ved at opgive alt håb. Derfor vil jeg ønske, at jeg kan give bare en lille smule tilbage. Og på den måde også hjælpe til at andre kan møde Carpe Diems fantastiske støtte,” lyder det i indstillingen, der bærer Poul Erik Jensens navn.
Det er fem gode finalister, som alle har fortjent at vinde, men mon ikke mange i Aalestrup og omegn, synes at Poul Erik Jensen i høj grad har fortjent at vinde.
Vinderen bliver fundet via afstemning i forbindelse med Årets Nordjyde-show på Vendsyssel Teater, 25. april.
Nu er målet ved at være nået i Aalestrup
Mange gæster da butikken havde udendørs åbning
Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen
Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen
I år bliver der fokus på mængden af take-away affald
Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18
Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre
Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...
Snart flytter de mange maskiner til andre gader i Aalestrup
Skolens personale "sover med støvlerne på"
ingen nyheder i denne liste