Jette Djørup Sørensen og uddeler Daniel Hovgaard Nielsen glæder sig til at tage imod kunderne i den genåbnede Dagli`brugsen i Gedsted.
Af Hanne Monrad
GEDSTED: Dagli´Brugsen i Gedsted lukkede ned for godt en måned siden, efter en konkurs i starten af februar. Beboerne i Gedsted blev frataget deres eneste forretning med føde- og dagligvarer. Så savnet var stort. Men heldigvis varede nedlukningen ikke så længe. Hurtigt viste der sig nogle mulige købere og folk, der var villige til at føre forretningen videre.
For kort tid siden blev det så besluttet, at Balling og Omegns Brugsforening skulle videreføre Dagli’Brugsen i Gedsted, og tirsdag i sidste uge blev arbejdet med genetablering af butikken indledt.
Uddeleren i Balling og Omegns Brugsforening har købt varelageret i den tidligere forretning, men indtil videre er lokalerne lejet.
Den nye uddeler bliver 26-årige Daniel Hovgaard Nielsen, som er bosat i Klejtrup. Daniel Hovgaard Nielsen er udlært i Kvickly i Skive og har derefter været afdelingsleder i Kvickly i Hobro. Senest har han været souschef i Brugsen i Balling. Daniel Hovgaard Nielsen er oprindelig fra Balling og var ungarbejder i sin nuværende arbejdsplads.
-Det er en stor fordel, at vi samarbejder omkring butikkerne. F.eks. har Balling en stor delikatesseafdeling, som kan levere delikatesser til Gedsted. Vi har også et godt samarbejde med Coop, som er behjælpelig på mange områder.
Daniel Hovgaard Nielsen oplyser, at der vil blive en del nye tiltag. Han har mange planer og vil gerne lytte til kundernes ønsker. Der vil bl.a. være vareudkørsel hver onsdag.
- Vi har allerede fået megen opmærksomhed fra beboerne her i Gedsted, siger Daniel Hovgaard Nielsen. Mange har været forbi og tilbudt frivillig arbejdskraft, bl. a. flere af de tidligere ansatte.
Udover uddeler Daniel Hovgaard Nielsen, vil der være et kendt ansigt i den nye Dagli´Brugsen i Gedsted. Jette Djørup Sørensen har valgt at stoppe som dagplejer for at komme til tilbage til sit gamle fag og bliver ansat i butikken. Jette Djørup Sørensen kender forretningen særdeles godt, da hun gennem en periode var formand for bestyrelsen i den tidligere brugsforening.
Jette Djørup Sørensen er uddannet i butik i Suldrup og har i nogle år været ansat i SuperBrugsen i Aalestrup, inden hun begyndte som dagplejer for 14 år siden.
Udover de to faste medarbejdere, vil der blive ansat nogle ungarbejdere.
- Jeg glæder mig meget til at møde kunderne her i Gedsted, siger Daniel Hovgaard Nielsen. Jeg er overbevist om, at der er basis for en god dagligvarebutik i byen og håber selvfølgelig, at Gedsted-borgerne vil støtte op om deres lokale ”brugs”.
Åbningen vil blive en festdag i Gedsted, og Daniel Hovgaard Nielsen lover, at der bliver rigtig mange gode tilbud til kunderne.
Nu er målet ved at være nået i Aalestrup
Mange gæster da butikken havde udendørs åbning
Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen
Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen
I år bliver der fokus på mængden af take-away affald
Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18
Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre
Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...
Snart flytter de mange maskiner til andre gader i Aalestrup
Skolens personale "sover med støvlerne på"
ingen nyheder i denne liste