- Din lokale ugeavis

onsdag 20. marts 2019

Røde Kors Aars-Aalestrup havde år med stor aktivitet

Der blev uddelt nåle for 10, 15 og 25 års frivilligt arbejde

Der blev uddelt nåle for henholdsvis 10, 15 og 25 års frivilligt arbejde ved Røde Kors Aars-Aalestrups generalforsamling.

VESTHIMMERLAND: Der er stor aktivitet i Røde Kors  Aars-Aalestrup. Ved generalforsamlingen redegjorde formanden. Lone Chodavarapu, Aars, for året der er gået. 

Der blev ydet 10.000 kr. i støtte til Ungdommens Røde Kors til sommerlejren på Vesterbølle Efterskole for børn og unge i Vesthimmerlands Kommune. Det blev også nævnt, at Røde Kors-butikken havde indsamlet fodtøj til børnene.

Desuden blev der i det svundne år ydet 25.000 kr. som hjælp til Sundhedsklinikken i Aarhus, katastrofehjælp på 50.000 kr. til Indonesien og projektstøtte på 10.000 kr. til Liberia og Malawi.

Der er endvidere anskaffet tre hjertestartere til lokalområdet. Den ene er sat op udenfor butikken i Bymidten 4 i Aars.

I december blev der taget afsked med besøgslederen i Aalestrup gennem knap 20 år, Lis Saugbjerg.

Foreningens aktivitetsledere orienterede om arbejdet. Der er 35 besøgsvenner i Aars og et lignende antal i Aalestrup. Hertil kommer 32 nørklere, som mødes den første torsdag i hver måned i Aktivitetscentret i Aars. 31 personer er tilknyttet butikken i Bymidten. 17 vågekoner dækker Farsø, Aalestrup og Aars. En netværksgruppe samler familier til fællesspisning i Farsø, hvor der også gennemføres  førstehjælpskurser.

Der har været holdt landsindsamling 1. søndag i oktober i Aalestrup og Aars. Og der blev uddelt julehjælp i Aars sammen med Kirkecentret, i Aalestrup sammen med foreningen Carpe Diem.

Til bestyrelsen genvalgtes Hanne Lynnerup, Birgit Bjerregaard og Inge Lise Hemmingsen.

Der blev uddelt nåle for henholdsvis 10, 15 og 25 års frivilligt arbejde for Røde Kors.

Efter generalforsamlingen fortalte Sonja Paulin Antonsen om sit frivillige arbejde for de uledsagede flygtningebørn, der kom til "Grønhøj" i Østrup. Børnene havde oplevet en meget dramatisk flugt/rejse, og tilhørerne fik en medrivende fortælling om en flugt fra krig og forfølgelse til et ukendt land og en sikker fremtid.


onsdag 01. december 2021

"Vennepunktet" klar til julefest

GEDSTED: På fredag i næste uge kommer julen for alvor til Gedsted. Byens borgere ved, at når...

onsdag 01. december 2021

Spadestik til stort byggeri i Aalestrup

Atriumbyggeri med 16 lejligheder i Vestergade

onsdag 17. november 2021

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Og det nye lysnet over St. Torv er klar

onsdag 17. november 2021

Julemessen i Aalestrup Idrætscenter er aflyst

For andet år i træk må Aalestrup Handel & Erhverv aflyse messen

onsdag 10. november 2021

Lis Haugaard, Testrup hædret med Roseprisen

AALESTRUP: Det er efterhånden blevet en tradition, at den årlige ”Roseprisen” i Aalestrup bliver...

onsdag 10. november 2021

Valgmøde i Aalestrup med lokale kandidater

Tilhørere vil invitere politikere på cykeltur fra Fjelsø og Testrup

onsdag 27. oktober 2021

Nu skal der liv i Aalestrup

Store planer for renovering af centralt placerede ejendomme

onsdag 27. oktober 2021

En uhyggelig aften i vente i Aalestrup

Fredag bliver der udtrukket en vinder blandt alle udklædte

onsdag 20. oktober 2021

Hvilsom Kirke har fået ny kirkeklokke

Den gamle klokke er en af de ældste i Danmark

onsdag 20. oktober 2021

Ny Danmarkspremiere på Knaberscenen

November byder på musical skrevet af fem lokale kvinder med interesse for Shu-Bi-Dua