Uddeler Daniel Hovgaard Nielsen og salgsassistent Emma Elkjær i det nye indgangsparti, som er blevet mere åbent og velkommende for kunder i Gedsted Brugs.
Af Ture Damtoft
GEDSTED: Der var lutter smil og glade kommentarer i Dagli' Brugsen i Gedsted efter genåbningen i sidste uge.
- Det var en vild onsdag. Det var fedt, der var gang i den, siger Emma Elkjær, der bemander kassen og arbejdede i butikken i tre et halvt år, inden den drejede nøglen om for seks uger siden.
Uddeler Daniel Hougaard og det øvrige personale havde simpelthen været så effektive, at dørene blev slået op allerede onsdag i stedet for fredag, som det ellers først var planlagt.
- Vi havde nogen gode sparringspartnere, og derfor blev vi klar lidt før tid. Varedelen har Coop klaret meget af, og leverandørerne af IT-systemerne har også været effektive. Vi skulle jo have kasseapparaterne og al det andet IT op at køre. Og så har personalet været rigtig gode til at få fyldt op på hylderne, så vi kunne åbne allerede onsdag, fortæller uddeler Daniel Hovgaard Nielsen.
Men det har ikke kun været IT-systemer og varer, som der har været travlt med i bygningen på Vesterbro.
Der er blevet taget et par vægge ned og gjort en del for at gøre butikken mere åben og indbydende.
- Der er blevet bedre plads, især i indgangspartiet hvor der før var en skillevæg. Alle varegrupper er blevet flyttet, og vægge er blevet flyttet, så butikken er blevet mere kundevenlig, og der er bedre plads til vogne, siger Daniel Hovgaard Nielsen.
Flæskesteg og flødekartofler
Der er en lind strøm af kunder gennem butikken, og alle har et smil på.
Ved sin plads bag kasseapparatet får Emma Elkjær den ene positive kommentar efter den anden. Kunderne har savnet butikken, og da hun kan oplyse et ældre par om, at posthuset også kommer tilbage, stiger mundvigene endnu et par takker i de lidt rynkede med meget glade kinder.
- Det er bare dejligt, at butikken er åben igen. Det manglede i byen, og det kan vi også høre på kunderne, som er rigtig glade for butikken. Og så fik jeg et arbejde igen, når Emma Elkjær lige at sige, inden den næste kunde er gået i gang med at lægge varer på båndet.
Hun er én af i alt otte ansatte, hvoraf to er på fuldtid. Og så begynder den tidligere formand for bestyrelsen, Jette Djørup Sørensen, som salgsassistent til april. Desværre er der ikke nogen af de tidligere fuldtidsansatte, som har fået arbejde i brugsen igen.
- Jeg tror, dem der har været her før, kørte lidt trætte i det. Det har været en hård proces for dem med lukningen af butikken, men nogle af ungarbejderne er heldigvis kommet igen, siger Daniel Hovgaard Nielsen.
Selvom butikken åbnede onsdag blev det markeret lørdag med meget billige hotdogs og sodavand og så en masse gode tilbud. Der blev solgt både tre og fire flæskestege eller pakker med flødekartofler af gangen.
- Det var en af de største dage, vi har haft. Vi havde en omsætning på 52.000 kroner, og det er rigtig godt i en butik med den størrelse vi har. Det skal vi kun være glade for, siger Daniel Hovgaard Nielsen.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil