onsdag 27. marts 2019

Forrygende gymnastikopvisning i Ulbjerg

Alle har det sjovt til gymnastikopvisningen.

Der blev vist gymnastik af høj klasse i Ulbjerg.

Dannebrog blev båret ind.

ULBJERG: Ulbjerg Gymnastikforening kunne vanen tro søndag d. 24. marts fejre endnu en succesfuld sæson med en fantastisk og forrygende flot opvisning som afslutning. Rigtig mange børn og voksne havde valgt at tilbringe en solbeskinnet søndag eftermiddag i Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter for at se på gymnastik og man må sige, at de mange fremmødte virkelig fik noget at se på!
Ikke færre end seks af gymnastikforeningens egne hold samt et nyt gæstehold, nemlig Gymnastikforeningen KVIKs ’Sammenhold’ var på gulvet i løbet af opvisningen, som selvfølgelig begyndte med indmarch med Dannebrog i spidsen.  
De mange hundrede fremmødte fik først fornøjelsen af de alleryngste medlemmer af gymnastikforeningen, da Forældre/Barn-holdet indtog gulvet i fuld fart på rullebrætter, med svingserie og redskabsbane, hvorefter det ellers gik slag i slag med et ganske varieret program med alt fra hop og spræl, skønne pirater, de sejeste ’monkeyer’ til flotte rytmeserier og spring med både forlæns- og baglænssaltoer.  Som afslutning var Gymnastikforeningen KVIKs ’Sammenhold’ på gulvet, hvor tre af gymnastikforeningens egne instruktører går på, og de satte et forrygende flot punktum på dagen!
 -Sådan en skøn afslutning som den i dag, hvor gymnasterne giver den max gas på gulvet, når de viser deres kunnen... og deres glade ansigter siger jo det hele, udtaler formanden for Ulbjerg Gymnastikforening Christina Ambrosius og tilføjer: -Det hele kørte bare på skinner i dag, og så er vi bare så heldige, at der er  en fantastisk opbakning omkring gymnastikken i Ulbjerg, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

God støtte
Under formandens velkomsttale blev der nævnt, at bestyrelsen hele tiden bestræber sig på, at deres instruktører og ikke mindst deres mange gymnaster har de bedste muligheder for at udvikle sig – og i det forgangne år har foreningen bl.a. søgt midler fra DGIs foreningspulje, Den Jyske Sparekasse, Ulbjerg Smede, Fredborg Byg, El-Kontakten, Skalma Fonden, Hessellund Landbrug samt Gedsted Spare- og Lånekasse, hvilket har gjort det muligt at investere i spritnye Floorball-bander til de to herrehold og børneholdet  i Floorball , en Flip-Track til springbørneholdet, samt en del småting som f.eks. flere redondo-bolde, X-tubes og kettlebells til PowerGym holdet, et spring og modtagningskurus for alle instruktører og hjælpetrænere samt flere overtrækstrøjer.

Kaffe og kage
Efter sidste hold var gået af gulvet, kunne gymnastikforeningen efter kort tid præsentere Ulbjergs største og længste kagebord, da halgulvet blev indtaget af tilskuerne med deres medbragte kaffe.
- Dette er en skøn måde at slutte en festlig opvisningsdag af på – og både gymnaster og tilskuerne ser frem til denne afslutning, hvor man lige får snakket lidt sammen, inden man går hvert til sit igen, fortæller formanden.
For Ulbjerg Gymnastikforenings vedkommende er sæsonen ikke helt slut endnu, da foreningen fortsætter med to sommerhold, nemlig  ’Juniorholdet - rytme og spring’ for juniorer i alderen 11-18 år og ’Floorball for voksne’. Endvidere har gymnastikforeningen stor succes med ’Tumlesjov’ for de mindste børn, som finder sted hver 3. søndag i måneden og som fortsætter i april og maj måned.
- Sidst, men ikke mindst så arrangerer Ulbjerg Gymnastikforening igen i år MudderKidz d. 25. maj på Camping Ulbjerg, hvor der er garanti for at blive mudret godt og grundigt til. Her er der allerede mulighed for at tilmelde sig, og i år er der begrænset antal pladser. Så der er bestemt noget at glæde sig til her i løbet af de næste par måneder, slutter formanden.


onsdag 14. august 2019

Festlig skolestart for elever i Gedsted

GEDSTED: De små elever, der mandag, mødte op til den første skoledag på Gedsted Skole fik en...

onsdag 14. august 2019

Fjelsø er klar til at holde den årlige sportsfest

Af Hanne MonradFJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Trekløverløbet ”...

onsdag 07. august 2019

Det gode høstvejr gav mange besøgende i Vesterbølle

Sommer og nostalgi i den lille landsby i weekenden og det omfattende arrangement blev en stor succes

onsdag 07. august 2019

Tandlæge i Gedsted vil flytte til Nørager

Karin Jarlskov flytter ind hos Nørager Tandklinik

onsdag 31. juli 2019

Ingen gas til kunderne i Gedsted

GEDSTED: - Det er jo så træls. Vi skal ud og anskaffe os nyt but og gasflasker, og i mellemtiden...

onsdag 31. juli 2019

Ny læge i Gedsted og Aalestrup

Landsbylæge-drøm realiseres i Gedsted

onsdag 31. juli 2019

Historisk hærvejssus på Testrup herberg

De otte frivillige bliver belønnet med vandrernes historier

onsdag 31. juli 2019

Landsbyen Vesterbølle bliver igen levende

VESTERBØLLE: Næste weekend, 3. og 4. August er der igen i år Levende Landsby i Vesterbølle, hvor...

onsdag 24. juli 2019

Rosenparken i Aalestrup er stadig et besøg værd

AALESTRUP: Den Jydske Rosenpark i Aalestrup blev indviet for 52 år siden, i juli 1967, under stor...

onsdag 24. juli 2019

Lokale "Mesterskabere" på vej mod toppen i TV

De to unge "træmænd" er kommer godt fra start

Arkiv

ingen nyheder i denne liste