onsdag 03. april 2019

Tænker store tanker i stalden på Bygumlund

Landmand Martin Pinholt, Aalestrup, fylder 60 år 4. april

Martin Pinholt driver Bygumlund sammen med den ene af sine sønner, Nicolai. Martin Pinholt fylder 60 år i morgen torsdag, 4. april.

Af Thorkil Christensen

AALESTRUP: Han er landmand helt ud i fingerspidserne, men interesserer sig også for meget andet end køer og markdrift.
Martin Pinholt, Engparken 1, Aalestrup, bor ikke langt fra sit fødehjem, kvæggården Bygumlund ved Fjelsøvej, som han driver sammen med den ene af sine sønner, Nicolai. I morgen torsdag, 4. april fylder Martin Pinholt 60 år.
Martin Pinholt har det godt når han befinder sig i stalden på Bygumlund sammen med gårdens 350 køer. Og han har det rigtig godt når køerne skal malkes i malkerobotten. Så sker der noget - og opstår der problemer, er Martin Pinholt hurtig til at finde en løsning. Han er mere til dyr end til maskiner - for i stalden er der plads til at tænke store tanker og filosofere over livets muligheder samtidig med at dyrene bliver passet.
Og tænke, det skal der være tid til, siger Martin Pinholt, som i mange år været meget engageret i bestyrelsesarbejde. Han har siddet i landboforeningens bestyrelse og har været med i forskellige fagudvalg. Økonomi har Martin Pinholts' store interesse og en af hans "kæpheste" er banker og realkreditinstitutters långivning. Martin Pinholt er ikke altid enig i den långivningspolitik der bliver ført, og han er ikke bange for at sige sin mening eller komme med forslag til, hvordan det kan gøres bedre. Martin Pinholt taler  gerne landmændenes fælles sag, og gør det på en sådan måde, så  også ikke-landmænd forstår det.
I en del år var Martin Pinholt med i DLGs bestyrelse, men har trukket sig lidt tilbage og er i dag medlem af repræsentantskabet. Sideløbende med landbruget og det praktiske arbejde som følger med, har han gennemgået en bestyrelsesuddannelse. Han har bl. a. lært, at det er vigtigt at være godt forberedt inden en forhandling.. Derfor holder han sig også opdateret via aviser og tidsskrifter og følger med i, hvad der sker ude i den store verden, gerne med relation til dansk landbrug.
Martin Pinholt er ikke bange for at erkende, at han er bedre til at tale en sag end til at skrive om den. Det har nu ikke afholdt ham fra at støtte op om et bogprojekt om landbrugets miljøpolitik gennem de seneste 30 år. Forfatteren er Bjarne Brønserud fra Fyn, som Martin Pinholt kender fra tiden på Landbocentret i Aars - og de to er helt enige om, at den førte miljøpolitik er forfejlet, set med en landmands øjne.
Men der er blevet plads til andet end landbrug i Martin Pinholt tilværelse. Selv om han langtfra er gået på aftægt på Bygumlund, tager han sig bl. a. tid til et par fritidsinteresser. Den ene er Bio Aalestrup -  tidligere Bio 88 -  som han var med til at stifte og stadig sidder i bestyrelsen for. Den anden er arbejdet i Aars Rotary Klub, hvor han har været med siden 2008, og næsten har gjort det til en mærkesag at sætte fokus på Aalestrup-områdets kvaliteter. Martin Pinholt er medlem af klubbens erhvervsudvalg, og klubbens medlemmer har gennem årene besøgt mange virksomheder på Aalestrup-egnen, og naturligvis både et kvægbrug, en fjerkræfarm, en kartoffelbedrift og en maskinstation. Martin Pinholt glemmer ikke landbruget og taler gerne landmændenes sag.
Martin Pinholts politiske ståsted er hos Venstre. Her kan han ofte med sin veltalenhed sætte lidt kolorit  og "kant" på en god politisk diskussion. Et godt menneskekundskab, åbenhed og sans for strategi er hans hovedingredienser for at få tingene til at lykkes.
Da Martin Pinholt og hustruen Bodil, der har job som kørselsleder hos Arla Foods i Hobro,  for seks år siden flyttede fra Bygumlund og ind i et parcelhus i Engparken i Aalestrup, havde han planer om at se Danmark som den "frie fugl" - på motorcykel. Motorcyklen blev da også anskaffet sammen med stort set al tænkeligt udstyr, men det har knebet med tiden til de lange ture, så motorcyklen har fået fast plads i garagen. Til gengæld vil han gerne ud at rejse og få nye oplevelser. Han læser også kriminalromaner og henter viden i biografier om f. eks. kendte erhvervsfolk.
På det seneste er der sket en stor begivenhed i Martin Pinholts liv. Han har fået sit første barnebarn Johanne, som han har stor fornøjelse af at være sammen med når familielivet plejes. For det hele skal ikke gå op i landbrug,  køer og maskiner...


onsdag 14. august 2019

Festlig skolestart for elever i Gedsted

GEDSTED: De små elever, der mandag, mødte op til den første skoledag på Gedsted Skole fik en...

onsdag 14. august 2019

Fjelsø er klar til at holde den årlige sportsfest

Af Hanne MonradFJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Trekløverløbet ”...

onsdag 07. august 2019

Det gode høstvejr gav mange besøgende i Vesterbølle

Sommer og nostalgi i den lille landsby i weekenden og det omfattende arrangement blev en stor succes

onsdag 07. august 2019

Tandlæge i Gedsted vil flytte til Nørager

Karin Jarlskov flytter ind hos Nørager Tandklinik

onsdag 31. juli 2019

Ingen gas til kunderne i Gedsted

GEDSTED: - Det er jo så træls. Vi skal ud og anskaffe os nyt but og gasflasker, og i mellemtiden...

onsdag 31. juli 2019

Ny læge i Gedsted og Aalestrup

Landsbylæge-drøm realiseres i Gedsted

onsdag 31. juli 2019

Historisk hærvejssus på Testrup herberg

De otte frivillige bliver belønnet med vandrernes historier

onsdag 31. juli 2019

Landsbyen Vesterbølle bliver igen levende

VESTERBØLLE: Næste weekend, 3. og 4. August er der igen i år Levende Landsby i Vesterbølle, hvor...

onsdag 24. juli 2019

Rosenparken i Aalestrup er stadig et besøg værd

AALESTRUP: Den Jydske Rosenpark i Aalestrup blev indviet for 52 år siden, i juli 1967, under stor...

onsdag 24. juli 2019

Lokale "Mesterskabere" på vej mod toppen i TV

De to unge "træmænd" er kommer godt fra start

Arkiv

ingen nyheder i denne liste