onsdag 10. april 2019

Skal det være en Bypark eller en Rosenpark?

Af: Hanne Monrad

Stor debat om fremtiden for Den Jydske Rosenpark

Den nyvalgte bestyrelse i Den Jydske Rosenpark. Fra venstre Petra Jensen, Lone Hammer, Poul Monrad, Ulla Skov og Per Bisgaard.

AALESTRUP: Et af de spørgsmål, der kom frem under generalforsamlingen i Den Jydske Rosenpark var et spørgsmål fra den tidligere formand, Frede Hessel, om der fremover bliver ændret så meget i parken, at man skal ændre navnet til Byparken?
Det mente bestyrelsen dog ikke, da der stadig vil være mange roser, men i kraft af, at Vesthimmerlands Kommune vil spare 200.000 kr. på arbejdslønnen i parken, er man nødt til at lave en omlægning, der giver mindre arbejde for gartnerne i parken.
Forinden debatten om ændringerne, havde formanden for Rosenparken, Ulla Skov, aflagt beretning om årets gang.
Bestyrelsen har gennem året haft en del møder med havearkitekt og gartnere og det forventes at omlægningen af parken kan klares over en toårig periode. De tomme bede vil blive tilsået med tagetes for at rense jorden, så der vil blive en del orange og gule bede i år.
Mange af de overskydende roser er blevet solgt til private. Første gang var i efteråret, hvor man solgte for godt 5.000 kr. og sidst for kort tid siden, blev der solgt roser for 9.500 kr. I takt med at parken bliver omlagt kan det komme på tale at sælge flere roser.
Ulla Skov berettede, at man havde besluttet, at det stykke jord, som ligger på den modsatte side af åen og som Rosenparken lejede i 1984, til en eventuel udvidelse af parken, er blevet opsagt. Det er ikke sandsynligt, at Rosenparken kan gøre brug af det areal, men det er givet videre til kommunen, om de har ønske om at overtage lejemålet.
Den Jydske Rosenpark har mange trofaste gæster og stadig mange besøger stedet hvert år, men det ligger på et moderat besøgstal, som har ligget stagnerende i flere år.
Bestyrelsen har nu bestemt, at der fra den kommende sæson, ikke skal tages entre betaling for at besøge Den Jydske Rosenpark. Det afstedkommer nogle andre betingelser for bl.a. forpagter af pavillonen, Lene Christensen. Bestyrelsen skal nu i gang med at lave nye vedtægter samt ny kontrakt med forpagteren.
Bestyrelsen for Den Jydske Rosenpark driver også Aalestrup Campingplads med Lene Christensen som ”lejrchef”. Pladsen er nu blevet til en helårscampingplads. Ulla Skov kunne afvise rygter om, at Campingpladsen skulle sælges, som flere andre pladser i kommunen.
- Men det er blevet dementeret fra chefen for Park & Vej, sagde Ulla Skov.
Ulla Skov sluttede sin beretning med at takke den øvrige bestyrelse, forpagter og andre samarbejdspartnere.
Kasserer Petra Jensen aflagde bestyrelsen regnskab og på grund af flere besparelser året igennem, kunne hun oplyse, at der i 2018 var et overskud på 35.348 kroner mod et underskud året før på 108.000 kroner.
Til valg til bestyrelsen i Rosenparken var Ellen Fredsgaard og Tove Lund. Ingen af dem ønskede at forsætte.
I stedet blev Lone Hammer og Poul Monrad valgt til bestyrelsen og Henrik Jensen blev valgt til suppleant. Ulla Skov takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer for et godt samarbejde og overrakte hver en flot buket blomster. Udover de nyvalgte medlemmer består bestyrelsen af Ulla Skov og Petra Jensen, samt Per Bisgaard, som er kommunens repræsentant i bestyrelsen for Den Jydske Rosenpark.
Stor følelsesladet debat
Under eventuel blev der, som nævnt tidligere, diskuteret meget omkring ændringerne i parken. Flere af deltagerne mente, at man også skyldte initiativtagerne, som gjorde et stort arbejde for at etablere en unik rosenpark i 1967, at videreføre Den Jydske Rosenpark i Aalestrup i den samme ånd, som den oprindelig er tænkt.
Der blev også spurgt ind til forbedringer, som trænger sig på, bl.a. et nyt stråtag på pavillonen og oprensning af søen i parken. Bestyrelsen lovede at tage ønskerne med til Vesthimmerlands Kommune.
Efter generalforsamlingen satte bestyrelsen sig sammen for at blive konstitueret og resultatet blev, at Ulla Skov fortsætter som formand, Poul Monrad bliver ny næstformand, Lone Hammer ny sekretær og Petra Jensen forsætter som kasserer.
Selvom der nu er åbent hele året i Rosenparken vil der alligevel blive en officiel åbningsdag, som i år bliver lørdag, 15. juni med flaghejsning, kaffe og rundstykker.


onsdag 14. august 2019

Festlig skolestart for elever i Gedsted

GEDSTED: De små elever, der mandag, mødte op til den første skoledag på Gedsted Skole fik en...

onsdag 14. august 2019

Fjelsø er klar til at holde den årlige sportsfest

Af Hanne MonradFJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Trekløverløbet ”...

onsdag 07. august 2019

Det gode høstvejr gav mange besøgende i Vesterbølle

Sommer og nostalgi i den lille landsby i weekenden og det omfattende arrangement blev en stor succes

onsdag 07. august 2019

Tandlæge i Gedsted vil flytte til Nørager

Karin Jarlskov flytter ind hos Nørager Tandklinik

onsdag 31. juli 2019

Ingen gas til kunderne i Gedsted

GEDSTED: - Det er jo så træls. Vi skal ud og anskaffe os nyt but og gasflasker, og i mellemtiden...

onsdag 31. juli 2019

Ny læge i Gedsted og Aalestrup

Landsbylæge-drøm realiseres i Gedsted

onsdag 31. juli 2019

Historisk hærvejssus på Testrup herberg

De otte frivillige bliver belønnet med vandrernes historier

onsdag 31. juli 2019

Landsbyen Vesterbølle bliver igen levende

VESTERBØLLE: Næste weekend, 3. og 4. August er der igen i år Levende Landsby i Vesterbølle, hvor...

onsdag 24. juli 2019

Rosenparken i Aalestrup er stadig et besøg værd

AALESTRUP: Den Jydske Rosenpark i Aalestrup blev indviet for 52 år siden, i juli 1967, under stor...

onsdag 24. juli 2019

Lokale "Mesterskabere" på vej mod toppen i TV

De to unge "træmænd" er kommer godt fra start

Arkiv

ingen nyheder i denne liste