SKALS: Lions Club, ”Vølverne” i Møldrup havde igen arrangeret en aften udelukkende for kvinder. Og det var der 150 der havde sagt ja tak til og aftenen startede med en lækker menu.
Vølverne formåede endnu engang at gøre deres tilbagevendende ”Ladies Night” til en hyggelig og god aften med masser af god mad og ”kvinde-ting” og med et forhåbentlig godt overskud til glæde for klubbens mange humanitære donationer, mest på den lokale front.
Det årlige arrangement bliver holdt forskellige steder i lokalområdet. Denne gang var det Skals Efterskole, der dannede rammen om aftenen.
Efter de mange deltagere var blevet bænket, bød præsidenten for Vølverne, Lene Aagaard, velkommen til damerne, der havde taget imod invitationen. Efter en lille velkomstsang blev der serveret en lækker to retters menu og ind imellem blev der også præsenteret de nye forårsmoder fra dametøjsbutikken Ellen Kristensen i Nørager. To lokale damer blev præsenteret som ”Før” inden de gik i gang med at blive forvandlet og få et nyt ”look” med nyt hår, make up og nyt tøj.
Snakken gik lystigt i salen og alle hyggede sig med den gode mad og de flottede pyntede borde.
Præcis én time og et kvarter var der afsat til middagen, før det store forhæng blev trukket fra og de mange stande blev taget i nærmere øjesyn.
29 stande var klar til at tage imod gæsterne. Og udvalgte var stort, med fokus på alt det lækre til piger med tøj, wellnes, hår, smykker og forskellige terapiformer. Mange forretninger og firmaer har været med hvert år, men også nye udstillere havde denne aften fundet vej til Skals.
Aftenen sluttede af med kaffe og kage samt udtrækning af det omfattende amerikansk lotteri med et væld af dejlige præmier, som udstillerne og andre lokale firmaer havde sponseret, så mange fik sig en fin gave med hjem.
Under kaffen blev de to ”Før” damer præsenteret som ”Nu” damer, hvor der var sket en stor forvandling med nyt hår og farvestrålende tøj. Der var sket noget i løbet af et par timer, så det var sandelig et par flotte damer, der havde fået et nyt look.
Fra såvel ”standfolkene” som gæster var der stor ros til Lions Møldrup Vølverne for det fine arrangement, som de har lagt et stort arbejde i, hvor der altid er en god og hyggelig stemning. Og til udstillernes store tilfredshed var der også en god købelyst fra gæsternes side.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil