Beløbsmodtagerne bagest fra venstre Benny Poulsen og Majken Andersen (Fjelsø Beboerforening), Lars Christiansen og Lone Johansen (Motionsløberne i Aalestrup), Kjled Bentsen og Martin Christensen (Aalestrup Tennisklub), Nikolaj Loft Jørgensen (KFUM spejderne, Aalestrup), Anders Nielsen (Spejderne i Hvam) og Jeppe Pedersen (Aalestrup Idrætscenter). I midten Laila Primdahl og Ingelise Nielsen (Aalestrup Seniorer), Elin Simonsen (Aktive Kvinder), Rosa Nørskov og Anni Nielsen (Aaglimts Venner), Per Aagaard, Membranen, Jytte Bertelsen (Foreningen Nordens) og Poul Knudsen (De Grønne Seniorer). Forrest Merete Hessellund og Helle Betzer (Gedsted Løbeklub) og den glade vært, filialdirektør Poul Pedersen.
Sparekassen Himmerlands Fonden har igen doneret et stort beløb
Fonden har i de seneste måneder delt knap 150.000 kr. ud til gode lokale formål
Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Filialdirektør Poul Pedersen, Jutlander Bank i Aalestrup, havde onsdag eftermiddag, sat repræsentanter fra det lokale foreningsliv stævne på Knaberscenen i Aalestrup. 15 foreninger var inviteret til at modtage det synlige bevis på et mindre eller større beløb, som de havde modtaget fra fonden efter ansøgning.
Poul Pedersen sagde i sin velkomst, at det var en stor glæde at uddele disse mange penge, som han var sikker på, gjorde god gavn hos modtagerne.
- Vi vil gerne støtte op om, de mange frivillige, der gør et stort arbejde rundt om i foreningerne i Aalestrup og omegn, det er uvurderligt, at så mange gør et flot stykke arbejde for at holde liv i de mindre samfund.
Af de 15 foreninger, der til denne udlodning var blevet tilgodeset, var de 13 modtagere mødt op på Knaberscenen, hvor de hver især fik et diplom af Poul Pedersen.
Formand for Musik- og Teaterforeningen Membranen Per Aagaard havde fået til opgave at lave en guidet rundvisning på Knaberscenen for de fremmødte. Senere var Jutlander Bank vært ved et glas vin og bænket rundt omkring i foyeren på Knaberscenen, fortalte donationsmodtagerne lidt om de foreninger og lignende, de den dag repræsenterede.
Foreningerne der denne gang blev tilgodeset var: Fjelsø Klotrup Beboerforening, som fik et beløb til et nyt fælleskøkken. Motionsløberne Aalestrup,fik tilskud til deres ”Kobberbryllupsarrangement.
Aalestrup Seniorer, blev betænkt med et beløb i anledning af deres 80 års jubilæum.Aktive Kvinder fik et beløb til et foredrag med Emil og Gert Degn.
Aaglimts Venner, havde søgt om tilskud til gode oplevelser for beboerne på Aaglimt .Aalestrup Tennisklub, ønsker en ny boldmaskine.
Spejderne i Aalestrup fik tilskud til nyt tag og spejderne i Hvam fik tilskud til to nye shelters. Aalestrup Idrætscenter havde ansøgt om et beløb til blandt andet nyt ur til friluftsbadet. Musik- og Teaterforeningen Membranen fik en donation til indkøb af ny mixerpult.
Foreningen Norden har fejret 100 års jubilæum, det ville Fonden gerne støtte med et tilskud.
Gedsted Løbeklub fik tilskud til nye løbetights og endelig er ”De grønne Seniorer" blevet udstyret med nye refleksveste, som Fonden for Sparekassen Himmerland har sponseret.
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...