onsdag 19. juni 2019

49 kunstnere på tang- og madrasfabrikken i Gedsted

Mellem 200 og 300 mødte op til fernisering

Carl Pedersen Christensen, Vesthimmerlands Kunstforening og Sonja Feldt Pedersen, Gedsted Kunstforening, flankerer komponisten Erik Sommer, som holdt åbningstalen ved ferniseringen på sommerudstillingen i den tidligere tang- og madrasfabrik i Gedsted.

Maleren Aage Kristiansen fik sig en sludder med Torben Thomsen, Blære.

Af Thorkil Christensen
GEDSTED: Getamas oprindelige tang- og madrasfabrik i Carl Petersens Gade i Gedsted var som en "myretue" af mennesker da Vesthimmerlands Kunstforening og Gedsted Kunstforening holdt fernisering på sommerudstillingen i lørdags. Mellem 200 og 300 kunstinteresserede deltog i ferniseringen for 49 kunstneres værker i den omkring 1000 kvadratmeter store rustikke bygning med jernvinduer og smukke afhøvlede trægulve. Bygningen har en særlig historie fordi den var grundlaget for den senere så berømte  møbelfabrik Getama. I dag tilhører ejendommen Vesthimmerlands Kommune.
Vesthimmerlands Kunstforening forsøgte sig i 2018 med en sommerudstilling med nogle af medlemmernes egne værker. Det blev en succes, og forsøget skulle gentages i 2019 i Gedsted, hvor det tegner til at blive en endnu større succes, både udstillermæssigt og publikumsmæssigt.
Ferniseringen blev holdt på Valdemarsdag, som i år også var dagen for markeringen af 800-året for Dannebrogsflaget. Dette jubilæum blev også markeret i Gedsted, hvor hovedindgangen til tang- og madrasfabrikken var pyntet med Dannebrogsflag.
Indenfor var der trængsel fra åbningen. Ferniseringstalen blev holdt af komponist og musikpædagog Erik Sommer, Nr. Nissum, som også leverede musikledsagelse til et par fællessange fra Højskolesangbogen, hvilket gjorde åbningen særlig festlig.
- Kunst er når man bare ikke kan lade være. Kunst sætter tanker igang, så vi kan undres. Kunsten er generøs og  ikke bare et håndværk. Kunst er liv og man skal turde åbne sine øjne for at blive betaget, sagde Erik Sommer, som var stolt og glad over at blive kaldt "hjem" til barndomsbyen Gedsted for at medvirke ved ferniseringen i de gamle, historiske bygninger.
Erik Sommer mindedes tiden da han som dreng legede tæt på fabrikkens område i Gedsted. Han tænkte tilbage på skoletiden, hvor han og kammeraterne lærte perspektivtegning, men han kunne også huske fredagene, hvor tang- og madrasfabrikkens mange arbejdere stod i kø ved kontoret for at hente sin lønpose.
Udstillingen, som varer til og med på søndag, 23. juni, favner bredt. Kunstnerne viser alt fra oliemalerier til stentøj, træarbejder, akvareller, keramik og tegning. Alt er flot opstillet og udstillet takket være en gave fra det tidligere Galleri 14 i Farsø. Her blev standvægge og andet udstillingsmateriel i overskud og anvendes nu i Gedsted.
Peter Stenild og Carl Peder Christensen, Vesthimmerlands Kunstforening, og Sonja Feldt Pedersen og Mona Damm, Gedsted Kunstforening har sammen med andre frivillige rengjort den gamle fabriksbygning og sat den i en stand, så den kan anvendes til udstilling.
Carl Peder Christensen havde i forbindelse med åbningen sin egen måde at markere 800 års jubilæet for Dannebrog på. Han havde indkøbt et ark med 50 små Valdemars flag som  blev fastgjort på de udstillede kunstgenstande efterhånden som de blev solgt.


onsdag 14. august 2019

Festlig skolestart for elever i Gedsted

GEDSTED: De små elever, der mandag, mødte op til den første skoledag på Gedsted Skole fik en...

onsdag 14. august 2019

Fjelsø er klar til at holde den årlige sportsfest

Af Hanne MonradFJELSØ: Tidligere har man i Fjelsø afholdt det årlige motionsløb ”Trekløverløbet ”...

onsdag 07. august 2019

Det gode høstvejr gav mange besøgende i Vesterbølle

Sommer og nostalgi i den lille landsby i weekenden og det omfattende arrangement blev en stor succes

onsdag 07. august 2019

Tandlæge i Gedsted vil flytte til Nørager

Karin Jarlskov flytter ind hos Nørager Tandklinik

onsdag 31. juli 2019

Ingen gas til kunderne i Gedsted

GEDSTED: - Det er jo så træls. Vi skal ud og anskaffe os nyt but og gasflasker, og i mellemtiden...

onsdag 31. juli 2019

Ny læge i Gedsted og Aalestrup

Landsbylæge-drøm realiseres i Gedsted

onsdag 31. juli 2019

Historisk hærvejssus på Testrup herberg

De otte frivillige bliver belønnet med vandrernes historier

onsdag 31. juli 2019

Landsbyen Vesterbølle bliver igen levende

VESTERBØLLE: Næste weekend, 3. og 4. August er der igen i år Levende Landsby i Vesterbølle, hvor...

onsdag 24. juli 2019

Rosenparken i Aalestrup er stadig et besøg værd

AALESTRUP: Den Jydske Rosenpark i Aalestrup blev indviet for 52 år siden, i juli 1967, under stor...

onsdag 24. juli 2019

Lokale "Mesterskabere" på vej mod toppen i TV

De to unge "træmænd" er kommer godt fra start

Arkiv

ingen nyheder i denne liste